Nå, ja vel, hvilke spillere er de flere spillere? Har du spurgt dem, eller tager du det bare for gode varer, 4-5 spillere er hele truppen?
De har af flere forskellige årsager valgt ikke at stå frem, så det kan jeg ikke fortælle dig. Det betyder ikke, at det ikke er sket. Det er en absurd tanke. Og ingen har været ude og afvise det efterfølgende.
Ja, hvorfor skulle de sige det, hvis det ikke var korrekt? Det ville da bide dem selv i røven.
Det ved jeg ikke hvad nogen kan finde på at gøre, men jeg ved, at jeg ville ikke kunne finde på, at lave sådanne nogle anklager uden at have beviser. Og det er jo åbenbart ikke tilfældet her, altså at der er nogen beviser. Men vil du da påstå, at arbejdstilsynet er blandet ind fordi spillerforeningen har nogen beviser? Med arbejdstilsynet indblandet kan der gå flere måneder før de kommer frem til nogen konklusion. Og til den tid, vil de kun bruge de informationer eller fakta, som de selv afdækker. Hvor mange af de 4-5 spillere er i truppen om et par uger?
De har nemlig ikke bevist vold, og nu laver de det om til voldelig, for at se om det kan give en fangst i nettet. Ren desperation.
De har jo også beviser, hvorfor bliver du ved med at skrive, at det ikke er et bevis blot fordi de stiller sig frem anonymt? Det er jo helt absurd.
Hvem har i øvrigt snakket om vold? Der er nævnt nogle episoder, men det har aldrig været på tale at snakke om politianmeldelse. Det er kun dig, der hænger dig i det. I øvrigt behøves det ikke være så slemt, at der skal en politianmeldelse til før man bliver fyret eller har gjort noget, der er over stregen. Endnu en gang en absurd tankegang.
Nå, så fordi du ikke kan lide ham, baseret på en masse påstande, som er serveret til dig ukritisk igennem medierne, og som du gafler ukritisk indenbords, så er det lig med, at det mere handler om respekt, end om der rent faktisk er foregået noget ulovligt?
Om du kan lide ham eller ej, er fuldkommen ligegyldigt. Er noget af det han har sagt, som han har indrømmet at have sagt, fyringsgrundlag? Nej vel, fordi hvis det var det, så var han fyret.
Selv hvis han havde opført sig nøjagtigt, som sladderpressen påstår. Hvorfor skal han fyres hurtigere end en hvilken som helst anden chef, 2 uger inde i sin ansættelse? Han er blevet bedt om at rette ind, hvis det ikke sker, må man kigge på det til den tid. Alt andet er simpelthen urimeligt og respektløst.
Det handler ikke om hvorvidt jeg kan lide ham eller ej. Jeg tror ærlig talt de færreste ikke bryder sig om ham, men det har ingen relevans.
Du bliver ved med, at snakke om hvorvidt det er ulovligt eller ej. Hvis det skal være ulovligt før man har overskredet en grænse og få nogle konsekvenser, hvor er vi så henne? Det giver ingen mening.
Han skal heller ikke fyres hurtigere end andre, men det som spillerne har bevis for, at han har gjort ville være nok til en fyring i samtlige andre klubber i Danmark. Bare ikke i Esbjerg.
Ifølge hvem? Sladderpressen, eller har du set det med egne øjne? Der har tilsyneladende ikke været fremført nok beviser til, at bestyrelsen mener, at han har gjort noget galt.
Ja, i følge de 5-6 forskellige medier, der har dækket sagen, og fundet flere spillere, der åbenbart har haft de samme oplevelser. Sjovt nok.
Skader hober sig op? Hvor? I EfB? Hvor mange spillere med en fremtid i klubben er skadet i øjeblikket? De eneste der ikke kunne klare træningsmængden, var de "gamle" spillere i truppen. Og de var advaret om, at hvis de skulle gøre sig gældende, skulle de kunne konkurrere på lige fod med de andre, og bevise, at det er noget de magter. Når de så beviste at det kunne og ville de ikke, så er det lige pludselig trænerens skyld.
Køb du bare den, det gør jeg ikke.
Du ved lige så godt som jeg, at der har været masser af skader i opstarten. Til den ene kamp tror jeg næsten 10 spillere var ude med skader, og mange med muskelskader, som tit kommer pga. overbelastning. Det er et ekstremt højt tal.
Som sagt, det er et opgør med den beviseligt syge, oprørske og slappe kultur der hersker i spillertruppen, og intet andet. Jeg står endvidere altid ved det jeg siger, og så er fuldkommen ligeglad med, om du føler dig krænket af det eller ej.
Jeg er blot uenig, ikke krænket. Hvorfor er du så besat af, at alle er krænket over det du skriver? Det kaldes uenighed. Jeg har en anden holdning end du.