Det kan altsammen meget vel være. Men en ting bør stå soleklart, og det gør det med garanti også for amerikanerne. Og det er, at når der ikke er sportschef ansat, så er der ingen i direktionen eller administrationen, som træder i karakter. Det må være slået fast, med syvtommersøm, at de amatøragtige tilstande i klubben samt den "rådne" eller slappe kultur, ikke kun er begrænset til spillertruppen.
Hvis du arbejder i en professionel virksomhed, hvor en mellemleder, eller afdelingsleder er sparet væk, så bliver man i fælleskab nødt til, at rykke lidt tættere sammen og løbe lidt hurtigere. Man begynder ikke med, at sige, at det er ikke mit bord, eller der er ikke nogen der ved, hvem der skal gøre hvad. Det ville, i alle virksomheder, jeg nogensinde har arbejdet i, være lig med, en fyreseddel, indenfor relativt kort tid. En professionel virksomhed har slet ikke medarbejdere ansat, som kan finde på, at sige, eller synes sådan noget.
Jeg er overbevist om, at når støvet har lagt sig lidt, så begynder udskiftningen også at komme i administrationen. Og det kan godt betyde, at man så får defineret en stilling, som skal varetage pleje af relationerne imellem klub, træner og spillere. Men det er hovedrystende, at man fra direktionen eller administrationen føler, at man kan skubbe det ansvar fra sig, og skyde skylden på, at der ikke nogen der har fået at vide, at de skal tage sig af det. Det er hovedrystende slapt, og det garanterer jeg, at en hvilken som helst professionel organisation også tænker.
Snefnuggene smelter i varmen, og gud hvor er det godt!!!