Rendt med sladder? Hvad snakker dum om? Det er da ikke noget de kan komme i retten for! Kasper Pedersen siger, direkte adspurgt, at han har fået fortalt at PH har slået og og nappet i en brystvorte. Det er jo sandt nok at han har fået det fortalt. Hvordan kan du så sige at han lyver? Så skal klubben jo bevise at han ikke har fået det fortalt. Hvordan vil de gøre det?
Han har fået det fortalt, og videreformidler, noget som nogen andre har set, som om det er en sandhed. Det definitionen på, at løbe med sladder. Du må ikke løbe med sladder, om nogen mennesker, undtagen du kan bevise, at det er sandt det du siger.
Fint nok at du ikke vil tro på at PH har gjort disse ting. Jeg er heller ikke sikker på, hvor meget af det der er sandt... Men at påstå at KP skulle kunne få en sag på halsen for at stå frem og sige at nogen har fortalt ham at PH har gjort noget, er sgu for langt ude.
Det er fløjtende ligegyldigt hvad jeg tror kan være sandt, det må kun handle om, hvad der kan bevises er sandt.
Og selvfølgelig kan KP få en sag på halsen, når han jo løber med sladder. Om det er noget man vil gøre noget ved, er en anden sag.
Det er fair nok at du ikke tror på noget af det der bliver sagt. Det er jo din egen sag, hvad du tror på. Men du er nødt til at være lidt realistisk i dine beskyldninger... Ellers kan folk ikke tage dig seriøst.
Jeg beskylder ham ikke for noget, han ikke selv med al tydelighed har gjort sig selv skyldig i. Han videreformidler noget som sandhed, som han kun har hørt fra anden side er sandhed. Altså han løber med sladder om sin tidligere chef. Puha, den kan godt blive alvorlig.
Min personlige holdning er at der ikke er røg uden ild. Jeg er sikker på at PH har nogle udfordringer i omgangen med andre mennesker og sikkert er kommet helt galt fra start med sin opførsel. Jeg mener dog også at der er mange elementer i klubben der kunne trænge til at blive rusket op i.
Selvfølgelig er der en ild, og selvfølgelig har han opført sig lidt dumt, men åbenlyst ikke værre end, at man ikke vil fyre ham for det.
Hvis det stod til mig skulle manden have et par uger til at få ro på sagerne og se om han kan rette op og samle truppen om sig. Hvis det om f.eks 3 uger ikke ser ud til at han kan få dem til at trække i samme retning må han ud. I mellemtiden kan man forberede en liste med andre emner, så man forholdsvist hurtigt kan få en ny ind.
Han skal ligesom en hvilken som helst anden chef, have mulighed for, at modbevise nogle angiveligt grundløse anklager. Ligesom klubben ikke uden videre, kan fyre en cheftræner, baseret på de beskyldninger i pressen, med ingen beviser. Men tidshorisonten tror jeg dog er noget længere end 3 uger. Og med flere ubekræftede påstande om sindssyge, bliver den tidshorisont blot længere, fordi det bliver mere og mere umuligt at fyre ham, med en eller anden dum undskyldning.
Så selv om det skulle være sandt det hele, så kan man stadig ikke fyre ham, med sådanne anklager uden beviser.
Mht at klubben ikke kan fyre ham da der ikke er fyringsgrundlag... Det er noget vrøvl. En virksomhed kan da altid fyre en leder, hvis de ikke mener at han gør sit job ordentligt eller man ikke har tiltro til at han kan få succes i jobbet. I hvilken virksomhed er lederne ansat permanent, med mindre de stjæler, slår, terroriserer de ansatte, eller lignende? Selvfølgelig kan man opsiges, hvis ejerne af virksomheden ikke længere tror på en. At man så må betale dem for kontraktperioden, er en anden ting. Men det var jo også tilfældet med f.eks. Jonas Dal.
Normalt når du fyrer en træner, så hænger der ikke voldsomme beskyldninger om vold og psykisk terror. Hvis EfB fyrer ham uden beviser for de anklager, går EfB fallit ovenpå en bagvaskelsessag. Hvis man forsøger at fyre ham for noget andet end sportslige årsager, vil han kunne påstå, at man kun fyrer ham for påstande fra spillertruppen i pressen. Og det er ligegyldigt hvad klubben kan bevise efterfølgende, det er hvad kan bevise forud for en fyring der betyder noget.
Det er ganske simpelthen idiotisk i min verden, at tro at manden bliver fyret for noget af det, som klubben i forvejen ved om sagen. Det kommer ikke til at ske.