Det er ikke fakta. Og apropos fakta, så synes jeg, efter at have læst flere af dine indlæg i forskellige tråde, at du har en mærkelig tendens til at fremlægge personlige holdninger eller forståelse af begreber, som værende fakta - formentlig i en eller anden tro om, at din påstand så er mere legitim.
Selvfølgelig er det fakta. Hyballa har talt om hvor lang tid det ville tage at implementere spillestilen fra dag et, og det er bestyrelsen hele tiden gået med til. Derfor er det tidshorisonten, det er ikke påstand, som der ikke kan bevises, eller understøttes af fakta.
Desuden så argumenterer jeg for en fortolkning af fakta, som du er velkommen til, at argumentere imod. Men du får mig kun med på, at diskussionen baseres på fakta, og ikke rygter eller sladder. Så hvis du har en anden fortolkning af fakta, som ikke medtager, en formodning om, at sladder skulle være sandt eller en valid del af nogen debat.
Påstanden om, at Hyballas først kan fyres efter 12-15 uger, er simpelthen en påstand, der er selvopfunden og hevet ud af røven. Der er INTET, der forhindrer Esbjerg i at fyre ham inden for den periode, blot fordi man engang har sagt, at man tror det vil tage 12-15 uger at indføre spillestilen - ligesom, at han også sagtens kan fyres efter en kamp eller to; jeg kan hive flere eksempler frem, med trænere der er blevet fyret efter en håndfuld kampe eller under, og det her er blevet begrundet med de sportslige resultater.
Du kan med denne sag i baghånden ikke fyre ham, før enten sagen er bevist eller modbevist, eller at de beviseligt kan påstå at det er af sportslige årsager. Jeg siger 12-15 uger som udgangspunkt, men hvis de taber de 3 første kampe, kan det jo være noget andet. Men glem alt om, at fyre af nogen som helst anden årsag, hvis der ikke findes beviser, for de påstande der fremlægges i pressen.
Såfremt Esbjerg ønsker at skille sig af med ham nu, kan man eksempelvis bruge begrundelser som, at man ønsker at gå i en anden sportslig/stilistisk retning, at man leder efter andre ledelsesegenskaber, at han lader til at have mistet omklædningsrummet etc. - ingen af disse begrundelser, som vi vel alle tidligere har hørt blive brugt, kræver et bevis, der er gangbart i retten - også det verserende kaos til trods. Alternativt kan man sende ham på orlov, hvor han den vej rundt egentlig stadig er tilknyttet klubben og får løn, men så er fritaget fra sine trænergerninger. Der er flere måder klubben kan afskedige ham og samtidig omgå den verserende sag.
Hvis du overhovedet har fulgt klubben i mere end de par uger sagen her har været fremme, burde du vide, at det er ikke muligt, at påstå, at man ønsker en anden sporstlig retning. Hyballa er af alt og alle betegnet som værende netop manden, som står for den sportslige retning som klubben skal køre, uanset hvem der er træner.
Det er monumentalt dumt at påstå. Klubben kan ikke påstå at ville ændre retning, da der kun er en retning, og det er den samme som de øvrige søsterklubber. Glem alt om at kunne påstå det. Det kan enhver nyuddannet advokat pille fra hinanden som værende løgn.
Man har udtalt at det er forventeligt, at der vil være utilfredshed med træneren, og at nogle spillere vil have et ønske om at komme videre. Du kan ikke bruge et tabt omklædningsrum til noget som helst. Det er ligeså nemt for en advokat at pille fra hinanden.
Der er kun 2 måder at fyre ham, og den ene er at bevise at det er sandt alt som der påstås i sladderpressen. Og den anden er kun sportslige resultater.
Hvis de tilgengæld for flere sager på bordet, og de dermed kan påvise et mønster, så har de beviserne, og kan fyre ham. Hvad der dog præcis skal på bordet ved jeg selvfølgelig ikke, men jeg gætter at der skal beviser for vold eller fysisk afstraffelse.