Er spillerne igen gået til pressen, i stedet for, at holde det internt? Ja, det er vist igen det der er sket. Forventer man virkelig, at uprofessionel opførsel får PMG til at lytte? Men du ignorerer jo fuldkommen det aspekt, der hedder sig, at spillerne netop gik til medierne igen, fordi PMG ikke har lyttet, når man forsøgte at løse det internt. Spillerne siger følgende:
Vi har sammen eller enkeltvis ved flere lejligheder gjort opmærksom på vores bekymringer og utilfredshed overfor klubbens ledelse. Senest har vi stået 8 mand på Direktør Brian Knudsens kontor for i detaljer at beskrive, hvordan arbejdsmiljøet i klubben er. Umiddelbart derefter fik vi også lejlighed til at fortælle det samme til Bestyrelsesmedlem Paul Conway.
...
Vi føler i den grad, at der overhovedet ikke bliver handlet på vores synspunkter og meninger, og vi er oprigtig rigtig, rigtig trætte af at høre om, det er få spillere som skaber problemerne eller at der er tale om tilpasninger til en anden spille- og træningsstil.
...
Vi er naturligvis bekendt med, at Spillerforeningen på vores vegne for lang tid siden haft et videomøde med Brain Knudsen og Lars Vind hvor flere af ovenstående episoder er blevet italesat. Senere har Spillerforeningen henvendt sig skriftligt til klubben med vores frustrationer mv.
Heller ikke Spillerforeningen har fået et meningsfyldt svar tilbage.
Hvorfor ignorerer du alt dette?
Det her er jo tydeligvis en sag, som i bund og grund, omhandler tilliden fra ledelsen til medarbejderneDet er en sag, som først og fremmest handler om en træner, der har mistillid i truppen. Du forsøger åbenlyst at spinde narrativet med ovenstående sætning, grundet tidligere hændelser i forbindelse med trænerfyringer, men det er bare ikke dét, der er sagens kerne.
Hvorfor skulle ledelsen have tillid til noget af det truppen siger, når de opfører sig så uprofessionelt?Hvorfor skulle truppen have nogen som helst tillid eller tiltro til en ledelse, der åbenlyst negligerer deres medarbejdere, spinner historier i deres favør, decideret lyver i pressen og accepterer en træner, der udfører fysisk og psykisk vold?
Om det er sandt eller ej, det som spillerne fortæller om, er nu ligegyldigt.Det er godt nok et nyt lavmål, for dig her. Hver gang du har fået ny dokumentation, der belaster din sag, så har du bare rykket stolperne yderligere, og nu har du så valgt helt at fjerne dem. Om det spillerne fortæller er sandt eller ej, er selvfølgelig ALDRIG nogensinde ligegyldigt! Tværtimod, er det faktisk helt essentielt.