Det er jo så nogens påstand. Men essensen er her, at spillerne skal genvinde tilliden fra ledelsen.
Nej, essensen her er, at spillerne ikke føler, at deres klagen har haft noget resultat. Det er ikke en påstand, hvis det er dét de føler.
Det er jo ikke sandhed, at de ved flere lejligheder inden de gik til pressen og spillerforeningen, havde snakket med nogen i klubben om det.
Ved du bedre end spillerne selv?
Det er på ingen måder noget du kan tage i brug, hvis du vil påstå at det du forsøger er en dialog. Og det er slet ikke noget du gør, inden du overhovedet har konfronteret ledelsen i klubben med problematikken.
Men dialogen er jo forsøgt, og har netop ikke virket. Hvorfor ignorerer du dette?
Du kan ikke løbe fra, at spillerne gik til pressen i flere uger inden de kontaktede klubben igennem spillerforeningen. Kronologien er fastlagt flere gange, af klubben, af medierne og spillerne selv.
Hvor bekræfter spillerne kronologien?
Fordi spillerne har begået kontraktbrud, ved at håndtere sagen som de har gjort. Klubben har endda forsøgt at give dem mulighed, for at gøre det på den rigtige måde, og selv der vælger de, at være uprofessionelle.
Jeg gentager. Såfremt det er sandt, at de er gået til presse og spillerforeningen før ledelsen, så er der så afgjort ting, der kunne være blevet gjort anderledes på det punkt, men det rækkefølgen ændrer jo ikke på indholdet? Er de ting spillerne påstår, nu pludselig ikke sket alligevel, bare fordi man måske luftede sine frustrationer andetsteds, før hos ledelsen? Den måde at ræssonnere på, giver ingen mening for mig.
Jo, du kan bare ikke lide svaret.
Nej, du svarede ikke på spørgsmålet. Mit spørgsmål gik på, hvorfor de skulle have tillid og tiltro til ledelsen, underlagt de forelagte omstændigheder - du valgte at svare på, hvad de kan gøre, såfremt de ikke har det, men det var ikke, hvad jeg spurgte om.