Snak

Mere indhold efter annoncen
Nu har Strunck så været i klubben i længere tid da vi lejede ham en del af sidste sæson.
Så han har haft sin gang på Gl vardevej i en stykke tid.

Det kunne jo også være at han har undladt at underskrive fordi han er godt tilfreds?

Alt er selvfølgelig gætterier
EFB og det danske landshold - resten er ligegyldigt
EfB havde forleden et opslag på Facebook, hvor de havde linket til interviewet mellem Conway og TV3 sport. Her havde de skrevet, at de gerne svarer på spørgsmål, men at det skal være ordentligt.

Flere fans har benyttet lejligheden til at stille spørgsmål, men istedet for at svare, så har klubben valgt at slette opslaget.


Hvor svært kan det være at tage kommunikation seriøst.

Vi er en del med hjertet i klubben og flere har egne børn i klubben. Selvom vi ikke skal have indblik i alt, så bør de kunne svare på nogle spørgsmål når de selv giver anledning til det.

Eller er meningen, at vi bare skal klappe i vores hænder, og ellers placere vores penge i klubben?


Jeg vil godt gentage, at jeg er stor fan af den strategi PMG har offentliggjort, men der er plads til forbedring på visse områder.
EfB 1924
Hold nu op det er pinligt for Esbjerg fB at slette det opslag på deres Facebook profil, hvor de siger alle er velkomne til at stille spørgsmål..

Er der virkelig ikke nogen PR person(er) ansat i klubben?
Forandringer er svære at gennemføre og da især i EfBs flinkeskole, hvor enkelte spillere og deres interesser alt, ALT for ofte har stået over klubbens.. det er set utallige gange - fx den gang hvor Ankersen blev solgt til Belgien eller Gøteborg for en slik... fordi han bare ville væk...

Har Hyballa gjort ting forkert? Helt sikkert. Det erkender han blandt andet også i dagens udgave af JV. Er han gået så voldsomt over stregen, som nogen hævder? Ingen ved det åbenbart med sikkerhed. Har PMG forberedt ham godt nok, nej helt sikkert ikke. Er han faret for hårdt frem. Ja, sikkert, men mon ikke opdraget har været sådan.

Omvendt forekommer det klart, at spillere som har meget at tabe, Ankersen, Conboy og Yakovenko (og måske en Højbjerg?) har en væsentlig egeninteresse i at få Hyballa ud. En egeninteresse, som også gør, at det er nærliggende, at de vil benytte deres position i omklædningsrummet til at yde indflydelse på andre. Hyballa udtaler, at gruppepresset har været massivt for at skrive under, og at stemningen er ond indbyrdes mellem spillerne. Er det sandt? (selvfølgelig et partsindlæg) Døm selv, men hvis man har en (hysterisk) spillerforening og nogle af de gamle drenge som presser på, så er det sgu da sindssygt svært at navigere i for den øvrige, meget unge trup. Derfor skal man også passe på med at lægge alt for meget i, hvor mange der har skrevet under.

Der er også 14 spillere, der ikke har skrevet under. Det er altså tæt på halvdelen af truppen. De er åbenbart ikke så utilfredse, at de vil lægge navn til.

De fire spillere som er sat ned på U 19 er:

Conboy, som var ude at pibe efter sidste sæsonen, fordi han ikke havde hørt noget om hans rolle fremadrettet. Han havde spillet et elendigt forår og slutter så af med at lufte sin utilfredshed over manglende sportslig afklaring i forhold til hans personlige rolle fremover.... selvom der slet ikke var ansat en ny træner

Ankersen, som så vidt jeg har forstået på flere, der følger AGF tæt, ikke var særlig flittig på træningsbanen der. Og som har skuffet gevaldigt som en af de rutinerede i truppen i sidste sæson. Jeg har pgså hørt, at han i hvert fald ville væk, da oprykningen glippede sidste år.....ikke lige det man forventer fra en lokal "Leistungsträger"

Yakovenko, som ikke har været i form i nyere tid og som var elendig og ugidelig hele sidste år.

Dalügge som også havde visse problemer med træne ordentligt og ofte blev sat af og uden for truppen af Olafur.

Teorien om, at ejerne vil presse de løntunge ud - bare fordi de er løntunge - køber jeg simpelthen ikke. Hvis Ankersen blev set som en helt afgørende faktor i forhold til en oprykning, så ville lønnen nok være det mindste problem. Kigger vi på det sportslige, og hvad klubben får for lønkronerne med Conboy, Yako og Ankersen, så er det ret simpelt. De hæver en høj løn, men lever slet ikke op til den. Ingen af dem var i nærheden af at være profiler sidste sæson. Derfor er der ikke noget odiøst i, at de bliver sat af og forsøgt presset ud. Det samme sker i masser af virksomheder. Hvis du har en højt lønnet medarbejder, som ikke leverer, så forsøger man da at komme af med dem. Selv hvis Hyballa stopper, så har de ingen fremtid i klubben for de passer ikke ind i den strategi, der er lagt. Det jo den nøgterne vurdering. Og selvom jeg da synes Ankersen er god, så synes jeg ikke, at han bidrager med nok set i forhold til hans løn...

Derudover, så ligger sandheden om alt, hvad der er hændt, nok et sted midt i mellem, hvad parterne fortæller i medierne - for alt afhænger jo af øjnene der ser - men jeg mener, at PMG skal holde fast - og så må man se at komme overens, hvor man kan. Hvis nogle spillere ikke vil fortsætte i klubben på de vilkår, som ejerne har udstukket og med den træner, der er ansat, så må de jo forhandle en fratrædelse. Det er ikke anderledes end, at jeg må sige op, hvis jeg ikke kan holde chefen ud. (Er der sket overgreb eller deciderede ulovligheder er sagen selvfølgelig en anden!)

Alternativet er, at man betaler Hyballa og hans team en kompensation, så de stopper. Så kan de sige, at de ikke vil stå i vejen for udviklingen i EfB osv. osv. Men hvad så hvis spillerne ikke vil have den næste træner? Det dur bare ikke.
Hvis Ankersen har sagt, at han vil væk, fordi vi ikke rykkede op sidste år, så skal han væk, og det skulle være sket i går.

Hvis Dalügge ikke gider at træne, så skal han væk, og det skulle ske i går.

Conboy skal bare have en pose penge og stille støvlerne på hylden.

Yakovenko skal vel også bare have en pose penge, eller fristilles.

PMG er ligeglade, de henter bare nye spillere, de har kapital til det, som de selv har sagt, så havde Oostende 8 spillere, og havde en fremragende sæson, jeg siger ikke man skal smide alle 21 for porten, men nogle af dem skal i hvert fald.

Skal Hyballa også ud? Tja, hvorfor ikke? PMG har sikkert allerede en plan, de er altså ikke en flok amatører, selvom de opfører sig lidt som det i disse dage.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Mesut

TV3/Onside her fremgår det ganske tydeligt, at den første henvendelse Brian Knudsen får om sagen, er fra Spillerforeningen, efter at sagen har kørt i medierne i flere dage. INGEN henvendelse fra spillerne, klagerne kom via Spillerforeningen efter det først var lækket til pressen, som også Ekstra Bladet skriver om.

Efterfølgende har der været dialog mellem ledelsen og spillerforeningen . Så tirsdag i denne uge møde med spillerne, hvor man aftaler nyt møde fredag. Det er åbenbart ikke nok for spillerne, de får spillerforeningen til at sende det “åbne brev” ud i pressen.
IGEN, man går til pressen, i stedet for en dialog med ledelsen. Useriøst.

Tror der var en der kaldte det amatøragtigt og uprofessionelt. Enig

Jesper Strunk og 12 andre har IKKE skrevet under på brevet, mon ikke det er fordi de ikke er medlem af Spillerforeningen og selv kan bestemme. Underligt at Con ikke er medunderskriver, når det var ham med sherifstjernen.



Så tirsdag i denne uge møde med spillerne, hvor man aftaler nyt møde fredag


En vigtig note her fra PC, som man kan tro på eller ej: I mandags kom otte danske spillere op på mit kontor og krævede, at de fire spillere, der er sendt ned i U19-truppen, skulle tilbage til førsteholdet. Det afviste jeg selvfølgelig, for de skal ikke bestemme, hvem der skal spille hvor. Vi aftalte så at mødes igen fredag. Torsdag sender de så dette brev. Det er et klart brud på en aftale og hamrende uprofessionelt, siger Paul Conway.
Døm selv, men hvis man har en (hysterisk) spillerforening og nogle af de gamle drenge som presser på, så er det sgu da sindssygt svært at navigere i for den øvrige, meget unge trup. Derfor skal man også passe på med at lægge alt for meget i, hvor mange der har skrevet under.


Det kan jeg ikke helt følge dig i. Hvornår har man sidst set så stor en del af en trup stå offentligt frem sammen på den måde og under det pres? Det er meget nemmere at sige, at man ikke vil blandes ind i noget, end at vælge at gå med - også for unge spillere. Når de alligevel vælger at skrive under, så siger det noget.
Hvis spillerne gang på gang er blevet mødt med tavshed, og Hyballa er fortsat med sit show, så kan jeg sgu godt forstå de går andre veje.

De ting de beretter er foregået hører ingen steder henne, og er en skamplet på klubbens image. Noget ledelsen så åbenbart er ligeglad med.

Y. N. W. A. - #JFT97
Dr Hansen - fremragende indlæg, som jeg kun kan være enig i.

Ole Bruun har ligeledes skrevet en aldeles rammende kommentar i jv:

https://jv.dk/artikel/kommentar-spillerne-tabte-tr%C3%A6neren-vandt

her lades ingen tvivl om, at spillerne tabte og Hyballa vandt.

Krigen og magtkampen er ovre, og spillerne tabte 21-0 ...


Og noget helt andet er, at Rafael van der Vaart åbenbart (måske) er på vej ind i klubben. Han var hvertfald til møde torsdag aften med Hyballa og Conway.
Jeg tror han kunne være RIGTIG god som buffer mellen spillere og ledelse, og til at trække Hyballa lidt i den anden retning. Hyballa ser en stor stjerne i RvdV. Hvad han jo også er.
Rigtige fans siger nej til pyro på stadion!
Annonce