De fire spillere er næppe købt med henblik på, at blive store profiler i Oostende, men netop købt for at hjælpe Nancy. Havde man nu købt fire franske talenter og udlejet det ene til Nancy, havde der ikke været så meget påstyr, men når det er en åbenlys omgåelse af reglerne, så er det klart at det får folk op ad stolene. Uanset hvem der måtte have kørt Nancy i sænk til at begynde med.
Det er jo bare ren spekulation.
En af spillerne har f.eks. både fortid i Oostende og Barnsley, Mamadou Thiam, hvis han tidligere har haft niveauet til Oostende, hvorfor skulle han ikke stadig have det?
Andrew Jung, 23 mål i 30 kampe, viser da uden tvivl at han har en målnæse, det er da meget fornuftigt at afprøve ham i Ligue 2 når man har chancen for det, inden man rykker ham til Oostende, der spiller i en liga der er lidt højere end den liga Nancy spiller i.
Thomas Basila, lidt af en overskudsspiller i Nantes, dog en spændende spiller alligevel, men da han ikke har meget kampform er det da smart at leje ham ud i en sæson.
Den sidste spiller er Mickaël Biron, der var spiller i Nancy, tilbagelån er altså ikke noget nyt, men hvis han ikke var god nok til Oostende, hvorfor så købe ham? Hvorfor ikke bare forlænge med ham i Nancy?