Gallovino
Hvordan det? Der er intet der er til grin i det, som jeg ser det.
Celtic og Rangers har delt samtlige mesterskaber mellem sig siden midten af firserne, hvor Aberdeen vandt et par mesterskaber med Alex Ferguson som manager.
Det virker plat at tro på at PMG og Conway skulle ændre det. Conway nævner hele tiden Ostende, og det forstår jeg godt, for det er reelt den eneste af PMGs klubber der har oplevet fremskridt.
PMG overtog Barnsley I 2017, og det er ikke lykkedes at flytte klubben sportsligt. Barnsley ligger lige nu nummer 20 I the championship.
PMG ejer desuden 25% af aktierne i Thun, der ligger i den næstbedste række i Schweiz. De klarer sig ok.
PMG overtog AC Nancy i januar i år. De ligger på på en suveræn sidsteplads i ligaen, og ligner lige nu en nedrykker. Nancy er på vej ned i Championnat National for første gang i mange år.
Denne sæson overtog PMG og Conway ledelsen af EfB, og EfB ligger lige nu nummer 10 I næstbedste række I Danmark. EfB underpræsterer voldsomt og pilen peger i den grad på Conway. Forkert valg af træner. Dårlig konflikthåndtering og ikke mindst en trup der ikke præsterer/mangler erfarring.
PMG har desuden sikret sig den hollandske klub Den Bosch. De ligger nummer 16 i den næstbedste række.
Med overståede i mente, så synes jeg det virker plat, at Conway går ud og siger, at hvis PMG fik lov at købe en skotsk klub (det forbyder de nuværende regler) så kunne de udfordre Rangers og Celtics monopol. Det er der intet der tyder på at de skulle kunne.
Jeg forstår slet ikke PMGs strategi. De køber en masse klubber i den næstbedste række, men i modsætning til for eksempel Red Bull, der er deres forbillede, så er de slet ikke klar til at ofre det der skal til, for at sikre en oprykning.