Hos AAB tror man ikke at udenlandske penge er lykken.
Hos AaB er de lokale, der kan drive klubben, ikke beviseligt idioter, når det kommer til, at drive en fodboldklub.
Det er jo netop derfor at PMG og Paul Conway ser mod Red Bull klubberne. Men de er jo netop nået dertil hvor de er i dag, takket være store investeringer i klubberne.
Red Bull overtog en klub, som var uden det setup, som de har i dag. EfB har meget af det setup der er nødvendigt, for en superligaklub, som gerne skal blande sig i de sjove pladser, med jævne mellemrum, så der skal ikke nødvendigvis investeres så meget fra dag 1, for at få grundlaget på plads. Der skal nok investeres lidt tid og penge i akademiet, for at få det på ret køl, men der ved vi heller ikke, hvad der bliver investeret lige nu. Det får vi jo nok ikke indblik i lige med det samme.
Det ene øjeblik ønsker du at EfB skal efterligne FCN, og så snart der er lidt modgang, skal de pine død agere som om de var FCK, og brænde penge af med hovedet under armen.
PMG har ved flere lejligheder udtrykt, at deres klubber skal kunne klare sig selv økonomisk, med minimal kapitalindsprøjtning. De har flere gange fortalt om, at alt det som klubben tjener ind, på spillersalg med mere, skal geninvesteres i klubben (truppen, akademiet, facilliteter osv.). Der skal drives en forretning, som ikke er økonomisk afhængig af hjælp udefra, for at få sportslige resultater.
Det betyder, at klubben skal satse på udvikling af unge spillere, som enten skal komme fra Esbjerg og omegn, eller som skal hentes til klubben i en meget tidlig alder, udover at hvis de skal hente spillere til 1. holdet, så skal de være unge spillere med videresalgspotentiale.
De har flere gange fortalt, at de generelt har en aldersgrænse for hvor gammel en spiller må være, for at de henter ham. Hvilket betyder, at de ikke vil gå på kompromis med strategien, uanset hvordan øjebliksbilledet ser ud sportsligt, og uanset hvor hysteriske folk måtte blive af den grund.
PMG har også fortalt, at de ønsker at budgetterne er så lave som overhovedet muligt, men at de ikke er imod, at opjustere budgetterne hvis det er nødvendigt, ligesom de eksempelvis gjorde i Nice i sin tid. Og som de har gjort i flere af de andre klubber tidligere. Der skal bare ikke pisses i bukserne for at holde varmen. Hvilket betyder, at de ikke investerer penge i klubben, uden forventning om, at det gavner klubben på lang sigt. Hvis de vurderer at en kortsigtet løsning, modvirker de langsigtede planer, så kommer der ikke en kortsigtet løsning.
De har også indikeret at hvis de investerer mere i en klub, så skal det fortrinsvis være, for at forbedre klubben og dens evne til at kunne klare sig selv, og ikke nødvendigvis for at forbedre truppen.
Fidusen som du efterspørger er simpel. En klub, som har baglandet i orden, og som ikke bruger penge som den ikke har, og som har en klar sportslig strategi, lige fra u10 op til førsteholdet, vil på den lange bane, være i stand til, at være relativt selvforsynende. Og eftersom de fleste investeringer i klubben, skal komme fra spillersalg eller andre indtægter til klubben, så vil det betyde en ganske fornuftig forretning for PMG.
Dernæst skal du huske på, at desto mere EfB får af indtægter, desto mere vil der blive geninvesteret i klubben. PMG kan ikke trække indtægterne eller overskuddet ud af klubben. Deres investering vil først tjene sig ind på meget langt sigt, og ikke igennem at de hiver penge ud klubben i ny og næ.
De skal dog nok beskytte deres investering, hvis det sportslige lader vente på sig for længe, men de har altså også flere gange udtalt, at de har masser af tålmodighed, så hvis man ikke rykker op i år, så bliver det næste år. Men lad nu være med, at være naiv og tro, at en investor, vil smide oceaner af penge efter klubben, uden at forvente at få noget igen. Desto mindre afhængige af deres penge klubben er, desto bedre for alle parter.
Vi skal ikke regne med, at vi har fået en flok Sugar Daddys. Heldigvis, fordi vi har fået nogen ind, som kun ønsker at tjene penge, hvilket betyder, at klubben skal drives sundt og fornuftigt, samt igennem et massivt talentarbejde (ikke kun lokalt) og bedre scouting, skabe grobund for sportslig succes på langt sigt. Udover at de har lovet os en spillestil, som betyder langt større underholdning på banen, omend jeg synes det tager lidt for lang tid at blive implementeret.
Der vil gudskelov ikke blive pisset i bukserne igen, for at holde varmen.