@Vestenvinden
Ligeledes har jeg nydt at læse EAF`s seneste indlæg; først om Søren Reichs og sidst om kampen i går. Det klæder dig med en tilgang, hvor du vurderer tingene, og ikke kun belærer om, hvordan tingene hænger sammen.
Med fare for at tærske mere langhalm, på nogle meget udslidte strå, og jeg skal nok ikke selv bringe emnet op igen. Men min primære anke, er blot at vi, som EfB fans i det mindste, ikke spreder misinformation og forvirring om ejerskabet, selvom andre ønsker at gøre det.
Jeg forsøger, om det fremstår sådan eller ej, ikke at belære nogen noget, jeg forsøger at informere folk om, hvordan ejerskabet i virkeligheden hænger sammen. Hvis det fremstår som andet, så kan jeg ikke sige andet end, at det er absolut ikke intentionen. Jeg er på ingen måde ude på, at fortælle folk hvad de skal mene om ejerkredsen, jeg synes bare, at folk har fortjent at vide hvordan ejerskabet hænger sammen, så man ikke tillægger en enkelt mindretalsinvestor en indflydelse som slet ikke eksisterer.
Jeg har intet problem med, at ejerkredsen kritiseres, eller at den skal stå til ansvar for deres løfter. Men så må vi jo også have en fælles basislinje, for hvem det er vi kritiserer, og hvad det er vi kritiserer, og hvem er det er der har lovet noget. Det er simpelthen til at få lange løg af, at sidde og skulle forholde sig til en debat, som er afsporet af misinformation inden den er begyndt.
Der har været alt for meget frem og tilbage i denne og andre tråde, som er baseret på forhold, som simpelthen ikke passer med virkeligheden. PMG er alle folks bussemand, men de ejer altså kun en fjerdedel af aktiemajoriteten i EfB (igennem EIL).
Hvis man har kritik af EIL så forstår jeg det fuldt ud, men vi er altså samtidig nødt til at forholde os til, at EIL ikke er helt de samme, som investerer i de andre klubber, med undtagelse af Nancy og Oostende.
Jeg synes dog stadig, at det er relevant at se på hvordan netop de 2 klubber drives ift. EfB. Udover at det selvfølgelig er interessant at se på, hvordan de 2 klubber implementerer PMG´s dataorienterede scouting.
Er kritik i orden? Selvfølgelig er den det, og bør være velkommen, men det må og skal altså være udfra en basislinje, som har rod i virkeligheden, uden for meget forvirring. Og misinformationen med ejerskabet skaber altså alt for meget forvirring. Du har set flere i denne tråd, som ikke anede hvordan ejerskabet hang sammen, med eksplosive diskussioner om alt mellem himmel og jord til følge.
Folk må mene og synes alt det de vil, men hvis vi skal diskutere sagligt, om alle disse meninger og holdninger, så må og skal det gøres udfra en basislinje som har rod i virkeligheden. Og det har intet med virkeligheden at gøre, når man antager, at PMG ejer EfB, og med diktatorisk hånd styrer alt der har med EfB og alle de andre "søsterklubber" at gøre. Ligeledes har det intet med virkeligheden at gøre, hvis så begynder at tillægge EIL den magt og indflydelse.
Det blev endnu en lang smøre, men jeg håber nogle ting står mere klart, end det gjorde før. Og jeg skal lade være med selv, at bringe det på bane igen, undtagen jeg føler, at vi igen begynder at blive ofre for misinformation i denne tråd.
Jeg skal lige huske at sige, at det selvfølgelig er pressen, som desværre er roden til denne misinformation, og det selvfølgelig er forståeligt, at man tager det for gode varer, når de fremturer, at PMG er lig med EIL, det er som sagt, i dette alt for lange indlæg, bare langt fra virkeligheden.
Og så lige min egen holdning til kritik og ros af ejerkredsen:Hvem ved, om et år kan det også være, at jeg står med et reb, og ønsker at klynge EIL op i nærmeste lygtepæl. Men lige nu synes jeg slet ikke, at EIL har haft nok tid til, at vi kan forvente at se alle forandringerne blive gennemført i klubben, eller hvad vi ender med at få ud alle de forandringer. Men som sagt, hvis de "frugttræer" de planter til den tid er rådne, ja så er jeg muligvis også klar med mit reb.
Jeg er dog fortrøstningsfuld, fordi jeg synes at præcis EIL har en historik i Oostende og Nice (som de solgte inden de købte Nancy), som giver mig ro i maven. Jeg har tiltro til, at det på sigt kan blive en success, men det kræver altså bare is i maven og tålmodighed, udover at man ikke bare sætter sig ned og tænker, at det kommer nok det hele af sig selv.