SofaEfB
Hvorfor de falder sammen og leverer som i går har jeg ingen anelse om.
Du svarer egentlig selv på det, men ellers har Ole Bruun også været inde på det flere gange. Holdet har ingen ledere, og når det så samtidig er så ungt, så vælter læsset gang på gang.
Elias Sørensen og Strunck bliver nævnt tidligere i tråden som spillere, der er talentfulde og sagtens burde kunne begå sig i den her række, men man skal bare huske at erfaring og rutine betyder uendeligt meget i fodbold. Strunck havde cirka 20 kampe på seniorniveau, da han kom til EfB, nu står han som en af dem der skal lede. Det er han slet ikke klar til. Det samme gælder Sørensen.
Skal EfB I top tre næste sæson, (det bliver utroligt svært at rykke op, da Vejle og SE nok kommer ned) så skal der hentes spillere ind. Vil man holde fast i spillestilen 3-5-2 som i virkeligheden nok snarere er 5-3-2 med to wingbacks, så skal der hentes to dygtige backs. Den ene må meget gerne være Antwi, der vil passe perfekt i systemet. Dernæst bør de hente en anførertype, der kan udgøre Midterforsvaret sammen med Corac og Con. På den centrale midtbane, er EfB også nødt til at hente en leder, som de unge kan læne sig op ad i kampene og lære af til træning.
Muligvis ville det også give mening at hente en rutineret målmand. Haugaard fra AIK Stockholm kunne måske være en mulighed.