Snak

Mere indhold efter annoncen
Vestjyde, der er håbløst forelsket i EfB og Arsenal
ElbækAfC
Ole Bruun skriver at ejerne forhåbentligt er blevet klogere af skade. Hvis Vrabec bliver og man får forlænget med Mads Larsen, samt styrket holdet med nye signings, så er der realistisk at EfB kan rykke op i jubilæumsåret 2024.

2021 var det værste år nogensinde for mig som EfB-fan.

Hvilket ikke siger så lidt al den stund, at jeg har fulgt klubben i tre årtier.

Selv dengang, jeg begyndte at være fast inventar på et faldefærdigt Esbjerg Stadion og vi rodede rundt i 2. division med klubber som Nr. Aaby, Varde og Nørresundby, havde jeg mere håb for fremtiden, end jeg har i dag.

For dengang havde man lidt fornemmelsen af, at vi nok skulle komme igen. At det her var de magre år, inden vi igen ville indtage vores naturlige position i dansk fodbold. At der igen ville komme gyldne generationer og gyldne tider i EfB.

For da havde vi trods alt stadig tre ting, som med vores nye ejere og de seneste års pauvre resultater fuldstændigt er forsvundet fra klubben: sjæl, stolthed og selvstændighed.

Dengang var det stadig Esbjergs stolte sønner (ja jeg er en håbløs fodboldromantiker), der knoklede røven ud af bukserne og gjorde deres bedste for at gøre sig fortjent til at trække i de blå-hvide striber, som få år forinden havde vundet mesterskaber og trukket fulde huse.

Man kunne nærmest stadig mærke suset på Gl. Vardevej fra de store kampe. Og heldigvis kom der i de efterfølgende årtier igen flere højdepunkter og store kampe. Som igen satte Esbjerg på fodboldens landkort, inden det totale kollaps de seneste par år nærmest har visket os helt ud igen.

Tilbage har vi en klub, som efterhånden er fuldstændig identitetsløs.
Uden sjæl. Uden stolthed. Uden selvstændighed.

Med ejere, der behandler den stedmoderligt og egentlig mest virker til at have fortrudt deres engagement.
Med spillere og trænere, der er hentet ind fra nær og mest fjern, som blot er her på en kort mellemrejse og intet forhold har til klub og fans.
Med fans, som vel for de fleste vedkommende svæver mellem håb og afmagt - men nok hælder mest til det sidste og er ved at give op.

Jeg må desværre indrømme, at jeg har givet op. Det er ikke længere min klub.
På kampdag er jeg efterhånden blevet ligeglad. Kommer stort set ikke på stadion længere. Ser næsten heller ingen af kampene på tv mere. Tjekker knapt nok resultatet.

Måske er det en uundgåelig udvikling, som man ser i store dele af fodboldverden i disse år. Men jeg føler, at da vi solgte vores klub, solgte vi ikke blot navn, logo, spillertrup m.m.

Jeg frygter vi solgte noget, som vi måske aldrig får igen og som vi ikke får mulighed for at give videre til de næste generationer – uagtet om vi sportsligt og resultatmæssigt på et tidspunkt igen får vendt skuden.

Jeg håber, jeg tager fejl.
Det har længe været en af mine kæpheste, at det værste i vores nedtur er, at EfB er helt ligegyldig i fodbolddanmark. Vi står ikke for noget. Vi spiller ikke på en bestemt måde. Ingen - ikke engang EfB´s egne fans - kan sige, hvordan EfB er anderledes end andre danske klubber. Det er katastrofe for en kæmpestor klub med en stolt historie.

Vi har ingen identitet.

Spot on, Gi´Mig - hvor trist det end er.

Med skam at melde har jeg også givet op - det er dog flere år siden, og for mig er det værste lige præcis, at EfB er blevet ligegyldig for mange, inkl. mig selv.

Hatten af for dem, der holder ved - det er sgu ægte fans i disse trange tider.

Jeg trøster mig så med, at man jævnligt kan se tre-fire tidligere EfB-spillere gøre det fint i Premier League - selvom det egentlig også er salt i såret...:-(

Trods alt Godt Nytår - og forhåbentlig alt det bedste for EfB!
Rene pokaler skinner bare flottere. Next season - måske også med Justice for 115...
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Ingen identitet, modgang, forkert ejerskab m.v., ja, indrømmet..det er ikke sjove tider, men give op, aldrig i livet, og hvorfor dog det. Jeg har nu fulgt EFB i ialt over 60 år, fra lille purk til en ædre herre. Som alt andet i livet ved jeg jo, at også fodbolden går op og ned, nogle gange kun kort-, andre gange lidt længere af både det ene og andet. Mit hold er derfor uomtvisteligt EFB, og har altid været det uanset hvor jeg var i verden. Det samme med Esbjerg Energy, og sådan vil det være resten af mine dage. Passionen forsvinder jo ikke, bare fordi der er modgang, og derfor kan en kamp i lavere serier stadig være en god oplevelse. Selvfølgelig er et liv i SL med EFB bedst, og de tider skal nok komme igen. Jeg er ligeglad med om det er lokale eller købespillere der repræsenterer min klub, bare de kan underholde mig. Det sidste kniber så lidt pt, men det hele skal nok ordne sig. EFB og klubbens historie vil altid være kendt i DK, og med byens størrelse kan man ikke for altid holde klubben væk fra SL.
Jeg er måske lidt blåøjet, men jeg holder ved.
Nastyhabbits
Lidt fra Jens Hammer, så mangler vi bare at der snart sker noget

Jeg kan egentlig godt lide Jens Hammer, men når det kommer til EfB, så har jeg efterhånden lært, at en ting er hvad der bliver sagt og noget andet er, hvad der bliver gjort. Så meget enig. Lad os se hvad der sker i transfervinduet.

Jeg bliver lidt utryg, når jeg læser følgende fra Hammer.
Transferstrategien i Esbjerg er drevet af data, som beviseligt har virket i vores samarbejdsklubber rundt om i Europa. Det har jeg købt helt ind på, og jeg synes, det er en rigtig god idé.

EfBs egne transfers i sommers, var i bedste fald middelmådige og når de to største klubber i netværket, ligger klart til nedrykning, så er der altså noget i strategien, der ikke virker. Så længe ingen vil påpege/anerkende, når noget ikke fungerer, så bliver det aldrig bedre. Det var præcis derfor at klubben kørte helt ned med den tidligere ledelse.
Men i det næste lange stykke tid vil der nok kun komme "unge udenlandske talenter" da EfB desværre er blevet en klub ingen søger mod. Klubben ry og rygte er desværre blevet splittet ad på meget kort tid.
Jeg er enig med jer "Gi mig" og "Klopptimist". EfB er for mig også blevet ligegyldigt og jeg tjekker sjældent op på hvad der sker i klubben, samtidig kender jeg ikke længere navnene på en del af vores nyere spillere.

Og det er egentligt underligt fordi jeg gik nærmest aldrig glip af en kamp da vi spillede i 1. division første gang, men dengang var det også byens klub. I dag er EfB blevet totalt identitetsløs på mange måder.

Jeg har ligeledes fulgt Bayern München i mange år og jeg kan godt mærke de bare trækker langt mere i mig end EfB.

For mig blev sidste håb blev sgu nok slukket med den måde amerikanerne har forvaltet overtagelsen. De lovede guld og grønne skove, men de har langtfra levet op til deres ord. Jeg orker simpelthen ikke mere elendig ledelse.

Lad os håbe der snart er lys for enden af tunnelen. En klub som EfB fortjener så langt bedre.
Annonce