Conway og Co, har stort set skudt forbi pladen på samtlige forsøg og de fremstår som amatører.
Helt enig, Womble. Desværre fremstår de ikke blot som amatører, jeg er bange for de faktisk er amatører.
Én ting er hvor meget de sværger til data, men hvis de (Conway), tror man blot kan bruge data og ikke ordentligt scouting så er de jo helt væk. Data er godt, men du skal jo også have øjne på spilleren.
Det er ikke et fifa spil/football manager hvor man blot går ind og trykker på et par knapper og så er problemet løst. For mig at se virker det til de aldrig har været særligt gode til det de laver, i hvert fald har de ikke på noget tidspunkt overbevist mig om andet.
Hvis de var så gode som Conway gav udtryk for i sin tid, hvorfor er det så at så mange af deres klubber sejler rundt i bunden af diverse rækker? Et andet problem jeg har med ejerne er hvor lidt situationsfornemmelse de har.
For ca et halvt års tid siden var Conway ude og sige de gik med tankerne om at købe en skotsk og tysk klub. Ja goddaw do, var det ikke en ide lige at få styr på de klubber I allerede ejer?
For mig var det et kæmpe rødt flag og slog (igen blot for eget vedkommende) fast hvilke typer vi har med at gøre. De er overhovedet ikke engagerede eller involverede i EfB, det er blot et nummer i rækken af alle de andre.
Hvordan Palle Guldager mfl kunne gå så galt i byen (igen, igen, igen, igen) fatter jeg simpelthen ingenting af... Hver gang EfB har sagt "Vi har brugt lang tid på at finde (indsæt selv) så ved man nærmest bare at det er dømt til at gå galt.
Det var åbenbart ikke uden grund Randers FC ikke ville lade sig overtage af PMG. Mon ikke de havde lugtet lunten. Men Randers er jo også en klub der er drevet af overvejende kompetente mennesker, modsat Esbjerg. Så det kan jo ikke undre det var os der faldt i fælden så at sige...