Snak

Mere indhold efter annoncen
@Fish
Haha når det gælder fodbold og stemning er der ikke meget ved mig der har ændret sig siden jeg var 14 ;) Passionen er den samme som dengang, så derfor fortænker jeg dig ikke i at skyde mig yngre :) Forhåbentligt kan jeg holde den ved lige mange år frem :)
Jeg har ydet mere for min klub end de fleste herinde nok kan prale med,


Jeg har været i Ølstykke, Vanløse, Hellerup, Tårnby og på Østerbro Stadion, Tingbjerg. I Sundby Idrætspark, flere gange end I har spist ærter, i Køge, på Espelunden, i Valby, på Gladsaxe Stadion, i Herning, i Silkeborg, i Odense.

En del af de ovennævnte lokationer blev frekventeret, mens der kom absolut ingen til EfB´s hjemmekampe.

Det gør mig på ingen måde til en bedre og mere loyal fan end alle andre.

Og havde jeg stået med tifo og hoppet og sunget, da vi vandt 5-0 i Vanløse i oktober 94, så var jeg nok blev indlagt på den lukkede; vi var 141 på stadion den dag.

Jeg elsker at komme på stadion, stå oppe bag ved det hele, drikke to-tre (måske fire) fadbamser, mens jeg får en god snak med mine "compatrioter" om - for det meste - alt andet end de elendigheder, der udspiller sig på arenaen.

Man kan gå til fodbold på mange måder, og ingen kan påkalde sig at være bedre tilhængere andre.

Men hvis man i planlagt vanvid udsætter andre for potentiel invaliderende skader, så er man en gemen forbryder, og totalt ligegyldig i en i øvrigt absurd diskussion om, hvem der er mest fan.
Efb, Standard Liège, Werder Bremen, Spurs, FC Metz Landshold: België/Belgique/Belgien
@Womble
Jeg har svaret på at jeg bestemt tolker samlingen som om det er hele afsnittet. Og igen så fryder man sig jo nærmest over det på trods af det går udover 100vis af andre.

Den med Curling må jeg hellere lige uddybe lidt så :) Jeg mente at ønskede du et stadion hvor det kun var klap så måtte du gå til Curling, igen fordi jeg mener der skal være plads til begge dele og jeg tror ikke der er så mange romerlys til curling :) Husker jeg helt forkert hvis din besked var noget i stil med at det var okay hvis det kostede stemningen hvis man kunne fjerne kanonslag? Så fra min vinkel er det jo du vil fjerne min måde at støtte holdet på.
Jeg skriver jo heller ikke du skal se det i tv, jeg skriver hvis man kun bare vil se fodbold kampen og stemningen er ligegyldig kan man ligeså godt se det i TV. Du har så en, lad os sige, lavere barre for hvad stemning er, end jeg har.
Men må jeg spørge var du på stadion under corona restriktionerne? har du været i Horsens eller Nordsjælland? Kampe der har bare ikke den samme vibe, skal selvfølgelig ikke kunne sige om den vibe er god nok til dig, men jeg synes godt nok det vil være yderst synd hvis vi skal derhen. Intensiteten er bare en helt anden og føles nærmest som at sidde derhjemme foran tv´et.
Godt indlæg, bode.

Jeg har selv stået en del i kurven, det ligger dog nogle år tilbage. Men selv dengang følte jeg aldrig at jeg var hævet over dem på siddepladserne eller en "mere rigtig fan".

Det at være fan er ikke kun for de stemningsskabende og ingen kan tage patent på hvad det vil sige at være ægte fan.
@bode
Okay og har jeg kastet noget kanonslag? har jeg udsat nogen for fare?
Jeg gider ikke kaldes for en dårlig/illoyal fan bare fordi jeg står i samme område som nogle få idioter. Det var ikke mig der startede på at fortælle hvem der var dårligere fans end andre.
Du må da gerne lige vise hvor jeg siger man er en bedre fan fordi man står og synger og hopper? Jeg siger bare jeg ikke gider høre fra nogen som helst at jeg skulle være en dårlig fan og da slet ikke fra folk der højest sandsynligt støtter deres klub mindre end jeg gør. De skal have fuldt lov til at støtte som de synes.

Og lad så lige være med at ligge ord i munden på mig. jeg har ikke sagt nogen som helst er dårligere fans end mig, men jeg har sagt de ikke er mere fan end mig. Som er præcis den konklusion i selv kommer med. Bare fordi jeg skriver de færreste kan prale af at have støttet deres hold lige så meget som mig, betyder sgu ikke jeg ser dem som mindre værdige.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Okay og har jeg kastet noget kanonslag? har jeg udsat nogen for fare?


Det tror jeg ikke.

Det, jeg reagerer på, er en diskussion, hvor det drejer sig om at være "mest fan".

Min pointe er sådan set bare, at man kan være fan på mange måder, og man kan ikke indrageres som værende bedre eller dårligere.

Og så mener jeg, jf tidligere indlæg, at det at smide med et potentielt dødbringende våben, ja det er en isoleret handling, som de, der har gjort det, må hæfte for.

Det har intet, som i intet, med EfB-fankultur at gøre, hvorfor jeg ikke bifalder, at man straffer kollektivt. Det gør man så heller ikke, da alle kan komme til bold. De skal bare være et andet sted, end de plejer at være
Efb, Standard Liège, Werder Bremen, Spurs, FC Metz Landshold: België/Belgique/Belgien
@bode
Jeg reagere også kun på at nogle herinde kaldte mig en ringe fan.

Jeg mener så at lukningen af kurven bidrager til at min måde at gå til fodbold forringes, uden reelt at bringe nogen form for sikkerhed med sig. De samme idioter kan komme ind og kaste kanonslag, nu bare ovre blandt børn istedet. lukningen af kurven kan måske give sikkerhed i det omfang at der nu måske bliver boycuttet stemning, men gjorde man ikke det kunne man jo stadig te sig tosset på nedre b hvis man ville.

Jeg har også hele tiden sagt at ingen flag og bannere derimod giver mening, da det gør det sværere at skjule sig med sine kanonslag. Man ville opnå den samme mængde af sikkerhed, men pissede ikke lige 100vis af uskyldige fans af. Samtidigt med at man heller ikke forringede støtten til holdet. Holdet har brug for hver en mand (pånær de få tosser der kastede kanonslag).
Der har været utallige kommentarer om hvor fint det er at kurven bliver lukket. Den første kommentar til det var slut med samlingen af illoyale idioter. Derudover har der været sarkastiske kommentarer direkte henvendt til mig fra "DenRigtigeEfBFan" & "highlandbear". Hvis efb-boldtossen må starte med at generalisere så må jeg vel også eller hvad? Som sagt jeg har aldrig kastet den første sten, men jeg vender så heller ikke bare den anden kind til.

At man synes det er OK, at kurven lukkes er da ikke noget personligt mod dig.

Det er nu engang den beslutning klubben har taget, og ingen af dem, der normalt befinder i kurven er udelukket fra at stå/sidde andre steder på stadion.

At generalisere er ikke altid det smarteste, og det er i den henseende ligegyldigt hvem der måtte starte med det.

Hele snakken om "rigtige" fans er komplet tåbelig, og fører ofte heller ikke andet end en gang mudderkast med sig.

Summasumarum er, at nogle fjolser smed med kanonslag, hvilket nu har kostet lukningen af kurven. Var fjolserne blevet udpeget, eller havde meldt sig selv, var det nok ikke sket.

Mon ikke kurven åbner op igen på et tidspunkt. Om ikke andet så til næste sæson.
Y. N. W. A. - #JFT97
Jeg tror alle er interesseret i god stemning på Blue Water Arena
Det kommer der også igen.
Kurven kommer til at genopstå
Alle der går på stadion støtter EFB
Holdet bliver bedre med tiden
Ole Brun behøver ikke at skifte arbejde
Den sidste kanonslag er blevet kastet på Blue water Arena
@D.B.R.
Lige så vel som du følte dig truffet da jeg svarede tilbage med "rigtige fans", ligså føler jeg mig truffet når man snakker om kurven som en samling af illoyale idioter.
De 2 jeg nævner skriver begge sarkastisk direkte henvendt til mig.
"rigtige fans" var ment som direkte modsvar til illoyale idioter, det har jeg gjort klart mange gange efterfølgende. Da han skriver vi i kurven er illoyale må han jo være de "trofaste fans". skulle måske have haft brugt ordet trofast i stedet, nå det er lidt sent at komme i tanke om det.

Det kan godt være vi ikke er udelukket fra at komme på stadion, men kurven er nu langt den bedste placering hvis man vil lave stemning, eller bag målet på øvre B kunne selvfølgelig være lidt bedre. Jeg og adskillige andre føler det er en decideret overreaktion og som sagt ændre det intet sikkerhedsmæssigt. Hvis nogen kan forklare mig hvordan det sikkerhedsmæssigt giver mening, det kan alt andet lige kun gøre det mindre sikkert at få den store flok bøller placeret blandt børnefamilierne. Hvis det altså er man mener det bare er en stor flok bøller jo.

Men lad os sige på Torsdag mod Hobro, så kommer der en eller anden tosse ind og stiller sig på B tribunen ved siddepladserne og kaster et kanonslag. Vil du så synes det er fair du skal flyttes over til ståpladserne og skal stå og synge. Så er rollerne lidt byttet om du må gerne komme på stadion, men du skal gøre det på en måde som du faktisk ikke gider? Kan fx også stille det sådan her op jeg har adskillige gange takket nej til sponsor arrangementer til kampe, med mad og drikke, fordi jeg synes det er umanerligt kedeligt at sidde på A tribunen. Jeg vil synge mit hold frem, hvis man uden nogen logik bag forsøger at modarbejde det, hvorfor skal jeg og andre så gide komme og gøre det?

Jeg kan ikke se hvorfor jeg og 100vis af andre skal straffes, når det reelt forringer sikkerheden for de resterende.

Hvis EfB ikke ønsker stemning, så kommer jeg til at sige mit sæsonkort op, hvor ondt det end må gøre. Jeg ville følge dem i Danmarksserien skulle det være, men ikke hvis de ønsker jeg skal sidde stille og klappe i mine hænder.
Annonce