Snak

Mere indhold efter annoncen
Der er vel en grund til at så mange af vores spillere er hentet fra overskudslagerne i andre klubber. Det er vel fordi de ikke har haft mentaliteten/niveauet til at nå længere.


Måske. Jeg tror nu også, at vi har gjort det svært for os selv at hente kvalitet. Hvem gider til en klub, der syntes, at Hyballas primitive råbe-stil var helt fint, indtil manden selv sagde op? De fleste unge mennesker i dag vælger den slags fra. Det ville jeg sgu også gøre.
Ted blev modarbejdet og en hel masse af hans tiltag blev jo nærmest ændret tilbage sekundet han forlod klubben. Man ønsker i klubben at være en top klub, men man vil gerne beholde hygge klubben. De 2 ting stemmer ikke overens.

@ontrack
Har du overvejet at det fejler fordi klubben og fans aldrig er villig til at ændre en skid? Alle råber på vi skal være en top klub, men hvis det betyder man ikke kan holde hygge klubben kørende, så skal alt skyld absolut peges mod dem der forsøger at ændre det, ikke dem der kæmper imod. Folk herinde har i årevis råbt på forandring, men når den så kommer så gælder det sgu om at modarbejde den ved et hvert skridt.

Det er på tide at Esbjerg fans og sponsorere kigger ind ad og indser de er en del af problemet. Og hvis I ikke vil indrømme det ved PMGs overtagelse så kig tilbage til TvL eller Niels Frederiksen.
Men jeg har snart givet op vestjyderne vil hygge klubben og så vil de sidde og brokke sig over klubben ikke gør det godt nok.
Hvis man havde givet Hyballa en chance for at rette ind til acceptable forhold, så kunne det være man måske lå ligeså dårligt, men vi havde været tættere på målet spillestil mæssigt og ville kunne bygge videre næste år. Men det ville spillere, fans og sponsorerer jo ikke, det ville rykke ved hygge klubben jo. Og inden I revser mig for at mene Hyballa skulle være blevet, så husk der ikke rigtigt var noget efter han blev italesat, udover spillere der stadig var sure. Selv samme spillere der nu tager på mac, byture og ikke vil kæmpe røven ud af bukserne for klubben.
Hyballa blev ikke fyret, han gik selv.
Lammers eller lignende, fx Carit Falch (som blev inviteret til at se en kamp og stadion) er mere langsigtede løsninger, som er gode til at arbejde med unge spillere og få opbygget et hold over tid... det er helt sikkert den vej vi skal, men lige nu har vi brug for noget kortsigtet, der kan redde os her og nu, hvis noget sådant findes.

EFB_4ever har helt sikkert nogle gode pointer ift. forandring. Det er en længere snak og hvis vi vil videre er vi nødt til at lære af fortiden, og som fans kan/skal vi selvfølgelig kun tage ansvar for den del, vi har indflydelse på. Vi kunne passende stille os selv og hinanden nogle spørgsmål og komme med oprigtige svar, bare nogle eksempler:
Har vi tålmodighed nok ift. nye tiltag, trænere, unge spillere etc.?
Løber vi med halve vinde, dvs. er vi med til at sprede sladder, bygge videre på noget vi ikke er 100% sikre på, den slags som er med til at skabe en (ubegrundet) negativ stemning? Hvis vi som fans rider med på bølger på de sociale medier eller fra den mindre saglige del af pressen med mere eller mindre sandhedsværdi, opnår vi så ikke bare noget, der minder om "pøbelvælde", der er en slags skyggeside af "hyggeklubben"?
Støtter vi klubben ubetinget har vi kærlighed for klubben – selvfølgelig skal der være plads til utilfredshed og frustrationer, det handler om passion og lige nu er det mest de følelser som vores spil og placering vækker – jeg tænker mere på om vi tilhører den kategori af fans der "shopper" mentalt efter en ny klub eller udtrykker, at de vil vende klubben ryggen, hvis tingene går op ad bakke?

Som sagt, bare et par eksempler på spørgsmål vi kan stille os selv for at blive bedre fans. Og jeg er også godt klar over, at det vi snakker om her ikke nødvendigvis har den store indvirkning på den store gruppe af fans.


Hvor nævner jeg at Hyballa blev fyret? Han gik fordi disse fans der vil beholde hygge klubben gik og kaldte ham nazist. Det er ikke ledelsen jeg klandre for at man ikke gav Hyballa en chance efter italesættelsen, det er fans, sponsorerer o.s.v. Man havde som fans stemplet ham som det helt store problem, sjovt det så ikke går bedre nu.
Jeg køber stadig ikke at der ikke er mere kvalitet i vores spillere end dem der render rundt i Jammerbugt. Strunck, Larsen, Holten, lasha, Højbjerg osv osv har alle tidligere vist de har mere niveau end bunden af 1. Div. Man har haft en super ringe træner fordi man skulle til at finde en der kunne hygge lidt, så har man nu en endnu ringere træner der hygger endnu mere.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Han gik fordi disse fans der vil beholde hygge klubben gik og kaldte ham nazist.


Vrøvl, han gik, fordi han mærkede modstand.
Og nej, vi ville ikke beholde hyggeklubben, hvis der nogensinde var en sådan.
Vi ville sådan set bare, at EfB var en anstændig klub i forhold til personalepolitik.
Efb, Standard Liège, Werder Bremen, Spurs, FC Metz Landshold: België/Belgique/Belgien
Vi ville sådan set bare, at EfB var en anstændig klub i forhold til personalepolitik.


Hørt.
EfB forever - Måske skulle EfBs unge spillere af idag tvangsindlægges til at se klip fra hyggeklub-tiden, som du kalder den. Lad dem se en Austin kæmpe røven ud af bukserne, eller en Kauko bruge sine allersidste kræfter, da han pillede bolden fra Vejles målmand i overtiden, og hermed sendte os i medalje-slutspillet. Hvor er de spillere i dag, der virkelig slås for EfB logoet på trøjen. Hyggeklub-holdet havde og viste kvaliteter, som er så savnet på PMG-holdet af idag. Ser det næsten som en forløsning, hvis vi rykker ned, og det betyder, at vi kan slippe af med en uduelig udenlandsk ejerkreds.
1961, 1962, 1963, 1965, 1979 5 DM-titler i min tid - og oplever gerne en mere
@ efb_4ever

Du er jo helt væk.
Her opridser jeg helt nøgternt og kort hvad der er det store problem, og så vil du bilde mig ind at der er alt muligt andet galt ? Ligemeget hvad du fylder folk med, så har det udspring i PMG og intet andet.
@Sticky
Nå ja for klubben var jo ikke på renden af konkurs de sidste 10 år vel? Kun holdt oppe af millioner og atter millioner fra det lokale erhvervsliv. Et erhvervsliv der nu har sagt stop. Men forklar mig gerne hvordan det er PMGs skyld man ødslede 100 millioner væk på kort tid efter vore Europa eventyr. Ting bliver ikke rigtige fordi du siger jeg er helt væk og du så kommer med et postulat uden nogen form for argumentation.

@bode
Jeg gider egentligt ikke igennem Hyballa diskussion igen. Men så forklar mig da lige hvad det var TvL gjorde der dårligt i forhold til ordentlig personale politik. Problemet i EfB stikker dybere end PMG og Hyballa. Niels Fredriksen nævnte det for 10 år siden og vi har ikke rykket os siden, jo bagud. Alt sammen fordi man ikke er villig til at ændre noget sig i mod et mere prof setup.

@Vestenvinden
Jamen hurra så kan vi være heldige at hive et par spillere ind engang imellem der gider kæmpe for trøjen. At kreditere Austin til kulturen i klubben er satme et stretch, en spiller der har været rundt i adskillige større klubber blandt andet i England, der ikke lige bliver lullet i søvn af hyggen i EfB. Det siger mere om Austin end det gør om EfB.


Som om der bare kommer succes i klubben hvis PMG smutter. Når man tillader at spillere tager i byen o.s.v. og man kan stå som daglig leder og ikke så meget som komme med en bemærkning til det vidner bare om hvor lavt vi er ved at synke. Man kan godt fjerne fans der laver lort, men når ens egne ansatte render rundt og går i byen omkring kampdage, hvad er konsekvensen så? Ja der skal vel laves nogle sjove øvelser på træningsbanen for at få humøret op.
Annonce