Imo har der været en klar fremgang at spore under Ernemann, hvor vi har spillet mere som et hold og har blødt for trøjen (måske med en enkelt smutter mod Amager, især 2. halvleg), at det så desværre ikke har udløst en pointregn skyldes også faktorer såsom manglende selvtillid (efter et hav af nederlag), hvilket har en tendens til at gøre det offensive spil mere forkrampet (bundhold tiltrækker som regel stolpe ud og tophold stolpe ind – og vi er et bundhold), vi har heller ikke ligefrem haft dommerkendelserne med os.
Vi kan stadig redde os, og gør det sandsynligvis ikke, men jeg synes vi er der, hvor vi vil dø med støvlerne på, som én her udtrykte det -- hvilket rammer det meget præcist.