Hvis vi skal gøre os håb om en forholdsvist hurtig oprykning, så skal kapitalen være risikovillig.
Ja, men hvorfor skal det være hurtigt? Hvorfor ikke gøre det i et tempo hvor I ikke underminerer jeres egen forretning? Det giver jo ingen mening at køre med et buldrende overforbrug i 2. division og rykke op uden et eneste nederlag, hvis det stiller jer økonomisk svagere den efterfølgende sæson i 1. division.
Nu har I to sæsoner i træk kørt med det største budget i 1. division uden at rykke op - hvor meget af det tror du der har med risikovillig kapital at gøre? Armbevægelserne har I jo - hvorfor lykkes det ikke? Hvorfor fortsætte ud af samme tangent? Det er jo idioti.
Få nu styr på biksen. Det kan man altså godt kombinere med at bevæge sig fremad - særligt når man ligger i 2. division.
der er vel ikke nogen der tror på at hvis man hælder et større millionbeløb i klubben lige nu så kan man forvente et afkast. det skal være ejere der har de langsigtede briller på
Det kommer an på hvad klubben koster, og hvilken strategi man har. Esbjerg bør uden de store problemer kunne være en jævn selvforsynende 1. divisionsklub i løbet af 3-5 år. Måske endda mindre endnu. Men hvis man gerne vil leve i en drømmeverden hvor risikovillig kapital er vejen frem, så skal man jo bare gøre det. Det har vi også i hobetal af gode historier med bl.a. FC Vestsjælland, Lyngby, Frem, Næstved, Vejle, SønderjyskE og jeres egen.
Uden overhovedet at tage noget fra Kent Madsen omkring hans gode arbejde i Silkeborg, og med fare for at lyde halvt vanvittig når man ser på Silkeborgs aktuelle stilling og sammenligner med EFB.
så bør vores ambitioner være større end Silkeborgs, og dermed også vores budget - men det gør det så ikke mindre flot hvad de har præsteret denne sæson
Det kommer selvfølgelig an på hvilken selvforståelse man har. Hvis man tror at man kan forvente at ligge i top 4, så er det måske ambitionsniveauet man skal kæmpe mest med. FCK, FCM og Brøndby kommer man ikke til at måle sig med, medmindre man får en SugarDaddy - og det er jo ikke umiddelbart tendensen med PMG. Så skal man være heldig at mase sig ind foran AGF, OB og AaB el. FCN for 4. pladsen, men også her er konkurrencen, oplandet og virkeligheden nok at man næppe kan forvente at være i top 4 hvert år. Dermed ikke sagt at man ikke kan kæmpe med om top 6 hvert år, men det kræver nok først og fremmest at man får styr på biksen, og ikke nødvendigvis at man har det 4. største budget.
Det undrer mig faktisk lidt, at der findes mennesker derude som hellere vil have det Esbjerg har end det SIF har - men vi er heldigvis ikke alle ens.
Fans, sponsorer og medier forventer vel alle at EFB skal befinde sig i SL, det er vel også derfor at vores nuværende nedtur jo nærmest bliver blæst op som breaking news i alle medier.
vi havde alle forventet mere
Ja, og det havde I selvsagt også fået, hvis I havde en ejer med kompetencerne i orden, og et menneskesyn der ikke var råddent.
Spørgsmålet er så om man helst vil leve i en drømmeverden, hvor PMG samler skårene og opnår deres målsætninger (velsagtens for kun 2. gang i virksomhedens levetid), eller om man vil acceptere at vejen til toppen handler om kontinuitet og dygtighed. Vores ligasystem er heldigvis så bredt at det favner begge dele, men det undrer mig nu lidt, at man hellere vil være en del af de storsatsende hold med håbløs historik, der ligger og roder i divisionerne, end de hårdtarbejdende ditto, der præsterer mindst ligeså godt.
I Superligaen overlevede SIF, Viborg og Randers på kløgt og godt håndarbejde mens udenlandsklubberne SønderjyskE og Vejle rykkede ned, tæt forfulgt af stortsatsende AGF.
I 1. division ligger hårdarbejdende AC Horsens, og en klub der lærte af sin konkurs - Lyngby - til oprykning, hvor der i øvrigt også i toppen er plads til upåagtede hold som Hvidovre og Fredericia. Nedrykkerne er også her udlandske eventyrers projekter. Esbjerg og Jammerbugt. Fremad Amager der nær var gået konkurs, og kort forinden var et hobbyprojekt fra en rig russer ligger også og hygger sig i bunden.
I 2. division har kompetente danske erhvervsfolk samlet op efter den udenlandske satsning fra Næstved, der flyttede holdet fra oprykningskampen til akut nedrykning (lyder det bekendt?). Nu ligger de klar 1´er i 1. division. I øvrigt forfulgt af arbejderklubber som Thisted, Hillerød og talentmagneten B93. På vej ned ligger et hold der satsede men fejlede - Middelfart.
Men det er måske 3. division der skal til for at få øjnene op. Der ligger jo tidligere stortsatsende hold som Frem og FC Roskilde.
Udover FC Midtjylland (som flere gange har været et mulehår fra at gå konkurs), så findes der vel ikke et eneste godt dansk eksempel med risikovillig udenlandsk kapital, der har leveret noget som helst konstruktivt. Men hvis man gerne vil forføres...