Uddrag fra artiklen i JV i går:
Men det begynder allerede at blive suspekt, når spillere med lange kontrakter, som Yacine Bourhane og Seid Korac, formentlig bliver flyttet til andre klubber, fordi deres talent ikke skal spildes i den danske 2. division. Så mærker EfB virkelig, hvordan det er at være nederst i det amerikanske klub-hierarki.
Bekymringen er jo helt oplagt den, at amerikanerne undervurderer, hvad der skal til for at rykke op fra 2. division, som de undervurderede, hvad der skulle til for at klare sig i 1. division.
Lad mig blot minde om, at EfB for ikke ret lang tid siden tabte 4-0 til Aarhus Fremad i en træningskamp, og det er altså et hold, der ikke engang var med i oprykningsspillet i denne udgave af 2. division.
Så ved jeg godt, at EfB dengang stillede med noget, der mindede om et B-hold, men det ligner jo også, at det er det, der er ved at blive skruet sammen til den kommende sæson.
Afsked med Kevin Conboy, Jeppe Højbjerg, Patrick Schmidt, Lasha Parunashili, Linus Rosenlöcher, Simon Bækgård, Yacine Bourhane, Seid Korac, Mads Larsen, Con Ouzounidis efterlader en trup uden det meste af startopstillingen fra denne sæson. Og hvem ved, om det stopper der?
Det er ikke betryggende – uagtet, at resultaterne i denne sæson har været miserable.
Og selv om EfB formentlig fortsat er en attraktiv adresse for mange spillere på grund af faciliteter og historik, vil nedrykningen selvsagt have gjort rekrutteringen til den kommende sæson langt vanskeligere.
Så vi står altså med en klub uden træner, uden sportschef, en sønderskudt spillertrup, en udpræget taberkultur, et gennempryglet og flosset renommé og en nedrykning til 2. division. Og tilmed et måske uafklaret ejerforhold, der muligvis sår tvivl om den folkelige og lokale opbakning.
Det har kort sagt aldrig set værre ud for EfB i nyere tid.