Elbæk
Spørg og du skal få ;-)
Tak. Det var god timing :-)
Det er fint, at de fastholder spillestilen, det håber jeg Vind lykkedes med.
Det er også godt at høre, at de stadig forsøger at være aktive på markedet.
Der hvor jeg så bliver nervøs, er når Kalt siger, at de har lært af deres fejl og så alligevel fortsætter.
– Vi er klar over, at unge spillere har en stejl læringskurve og begår nogle naturlige fejl som et led i deres udvikling, hvilket der skal være plads til.
Hvis der skal være plads til det og man samtidig skal ende blandt de to bedste hold, så skal der være nogle få rutinerede dygtige spillere til at rede fejlene, det er der ikke lige nu.
Kalt fortsætter:
I modgang er det derfor vigtigt, at erfarne spillere kan træde i karakter og hjælpe til. Flere spillere i den nuværende trup har allerede prøvet meget trods en relativ ung alder, og dem kan vi med rette have forventninger til.
Her viser han i mine øjne, at de netop intet har lært. Der var ingen af de spillere, der er i truppen nu, der tog ansvar. Ser han ikke EfB spille?
Conboy, der egentlig var smidt ud med badevandet, måtte komme ind og være holdets absolutte leder, støttet af folk som Højbjerg og til dels Parunasvilli. Alle tre vidste forøvrigt de var færdige i klubben.
Hvem er det der skal lede det her hold? Hvem tør tage ansvar, hvis holdet får en dårlig start?
Så bliver jeg også nødt til lige at kommentere på kommende spillere. Kalt siger de er på markedet, hvilket er godt. Men hvem er ansvarlig for køb og salg i EfB? Kalt siger de vil være åbne og transparente men hvem finder kommende EfB spillere? Er det stadig Conway?
Jeg kan godt mærke jeg ikke er så positiv som mange er jer andre. Jeg ser en stab uden erfaring, jeg ser en trup uden ledere, der rykkede stensikkert ned og jeg oplever en Kalt, der slet ikke forholder sig til den manglende kvalitet i de spillere man har hentet. Som jeg læser Kalt, så virker det til, at han "blot" mener, at det var forkerte trænere, der var skyld i nedrykningen. I mine øjne var den største faktor, at de spillere Conway hentede slet ikke var dygtige nok.
Jeg håber at niveauet og det professionelle setup man har i klubben, i forhold til de andre hold, er nok til at rykke op, men jeg ved også, at hvis EfB står med 8 point efter de første 5 kampe, så eksploderer det hele.
Prsset på PMG må være enormt.