Personligt er jeg begejstret over sejren mod Kolding og holdets pointmæssige succes … det er altså en taberkultur (der skyldtes mange forskellige faktorer, både nye og nedarvede) som er ved at blive ændret med et meget nyt hold og en (i den sammenhæng) meget ny træner og jeg synes det fortjener ros.
Jeg er med på, at spillet ikke altid er imponerende og at holdet har nogle mærkelige udfald, men de kæmper mere og mere for hinanden og for trøjen og med Vind virker det også som om, der er en læringsproces, hvor man lærer af både gode og dårlige ting og prøver på at implementere den viden, hvilket lykkes nogle gange andre gange ikke.
Igen, ting tager tid og jeg er taknemmelig for, at det er lykkedes os at høste så mange point under en læringsproces, det var ikke givet på forhånd og jeg var faktisk meget nervøs for det her første halvår i 2. division.
Vedr. bronzesæsonen: Jeg synes bestemt ikke, at man kan tilskrive vores medaljer til held, holdet kæmpede for hinanden som en enhed. Selvfølgelig var vi heldig i nogle kampe/situationer (ikke mindst da vi slog Vejle og kvalificerede os til slutspillet), men alle hold i toppen vil have den slags kampe/situationer.
Årets efter fok vi en pointmæssig dårlig start (efter gode desværre pointløse kampe mod fx FCM ude), hvorefter holdet begyndte at spille dårligere og de nyindkøbte spillere havde ikke den fornødne kvalitet.
Efter at man fyrede Lammers (og på mange måder smed det flotte arbejde han havde udført i vasken) og begyndte på en ny trænerkarrusel med dårlige match, var den ged barberet og nedrykningen sikker, selvom vi smed en masse gode penge efter lejespillere.