@laffoe
Det sgu godt husket, så godt faktisk, at jeg knapt selv kan huske, at jeg havde foreslået det - men jeg har da - i al beskedenhed - anbefalet nogle gode spillere gennem tiden, som burde have været realistiske for os. Fx også Kristian Pedersen, da han var i Køge.
Sebastian Sommer er i øvrigt ham den langhårede anfører i Kolding. Om der er superliganiveau, skal jeg ikke kunne sige, men mindre kan også gøre det i vores situation, hvor det i første omgang handler om oprykning. Og jeg mener fint, han kan spille første division. Han er en af de bedste spillere på positionen i 2. division vil jeg mene.
Jeg er sådan set også åben for, at vi henter profiler fra et højere niveau, men jeg synes, der er rigtig mange gode eksempler på spillere, der har taget turen fra de lavere rækker og slået til på højeste niveau.
Når jeg ser Aarhus Fremad spille, så synes jeg, at der er flere af deres spillere, som er interessante og som også er godt skolet. Vi var heldige med at vinde på Riisvangen - og jeg minder lige om, at AF let slog Brøndby og Fremad Amager i pokalen. Så der er da helt klart spillere, som har et interessant niveau. Fx en Lucas From, der oprindeligt kommer fra VB. Eller Mathias Kubel, som har været forbi AC Horsens tidligere. Der er også Wass den yngre, eller Frederik Ellegaard fra AB, som er interessante, men AB har jo fået ny penge ind og kan derfor formentlig holde på spillerne.
Synes også AF har en spændende høj midtstopper, som jeg dog ikke lige kan huske hvad hedder.
Det der selvfølgelig kan være vanskeligt at vurdere, det er, hvordan sådan nogle spillere vil falde til og præstere i EfB, hvor presset og omgivelserne er helt anderledes.
Men spændende bliver det da i det kommende vindue.