Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg har gået og tænkt på, hvad vi fans egentlig ønsker der skal ske for klubben ?

Hvad ønsker/håber i at der sker fremadrettet?

Gerne lidt uddybende, og ikke "bare" at der kommer en rigmand der vil poste milliarder af kroner i vores hjerteklub :), gerne nogle realistiske scenarier

Hvad skal der ske med akademiet ? Scouting ? Ledelsen mv... Synes det kunne være meget spændende at hører jeres tanker omkring det :)
Overordnet set, er der ikke noget i vejen med den plan amerikanerne har.

Problemet er bare at jeg så godt som ingen tiltro har til, at de(eller de personer de har valgt til at udføre den) har kompetencerne til at føre den ud i livet.

Tanken med udvikling af egne spillere og en fast defineret spillestil kan de fleste vel bakke op om. Men amerikaerne har, hele vejen igennem, været uduelige i deres ansættelser.
Vil man ikke dokumentere sine udsagn, så er det holdning, ikke fakta... Medmindre man er paven eller EaF
Godt spørgsmål, som jeg håber mange vil svare på.
Mit håb: At man bygger et stærkt hold op med unge spillere fra eget Akademi og yngre talenter, der tilføres udefra -- selvfølgelig med den rette tilførsel af erfarne spillere.
Dette kræver en indre styrkelse med de rette personer på alle de rette poster, så man over tid kan skabe en vinderkultur og en professionel indstilling i klubben, så vi på sigt kan blive en dynamo for lokalområdet, ikke bare sportsligt men også gennem den påvirkning, som et godt sportsligt miljø kan have på unge mennesker.
En fast placering i SL, hvor vi nogle år kan kæmpe med i toppen, er også min forhåbning... Vi kan lære meget fra FCN, men skal gøre det på vores egen måde.

Hvem der er tovholder på dette betyder mindre, så længe udførelsen sker topprofessionelt og med det rette engagement, som vores klub og område fortjener.
Det ovenstående flugter OK med PMG´s missioner, men jeg er med på, at man sagtens kan diskutere kvaliteten af udførelsen (som er altafgørende) og også om vi har alle de rette personer på de rette poster.
Akademiet har ikke været imponerende i de seneste år, men jeg er overbevist om, at det skal spille en afgørende rolle i EfB´s fremtidsvisioner for at der virkelig kan komme ´kød´ på.
Hvad skal der ske med akademiet ? Scouting ? Ledelsen mv... Synes det kunne være meget spændende at hører jeres tanker omkring det

Jeg håber EfB får nye ejere og jeg håber de kommer med noget af det, jeg troede PMG ville komme med.

Jeg synes EfB havde en god plan med at sætte et hold af unge spillere og så spille med aggressivt gegenpres. Problemet i EfB, har bare altid været det samme. Afviger resultaterne bare det mindste, så skrotter man strategien of falder tilbage til det man plejer. Det gør man også nu.

Jeg ser gerne en helt ny bestyrelse uden gamle folk fra EfB. Professionelle folk, der har forstand på fodbold og økonomi og som ikke er følelsesmæssigt tilknyttet til EfBs fortid. Klubben og byen har brug for folk, der kan se hvor skoen trykker og så handle ud fra det.

Mange herinde tror sikkert, at jeg ikke bryder mig om akademiet. Jeg er faktisk tilhænger af at klubben skal have et akademi, men jeg synes også det er tydeligt, at det ikke fungerer. Derfor mener jeg også, at klubben skal have en stærk sportslig leder. Ted Van Leuwen var på mange måder ekstrem, men det var det eneste tidspunkt de sidste 10 år, hvor man ikke var i tvivl om hvem der stod med ansvaret. Skal man have et akademi, så er man også nødt til at hente hjælp ind udefra. Jeg så gerne man hentede en sportsdirektør, der havde baggrund i en af Red Bull klubberne, eller den tyske talentudvikling. Alternativt kunne man også hente en person fra FCK, FCM, eller FCNs akademi. Det er vigtigt at få en sportslig leder ind, der ligesom TvL, vil kunne sætte sig igennem, for jeg synes det er tydeligt, at EfB har brug for nytænkning både i forhold til akademi, men så sandelig også førsteholdet.

Det vigtigste for de nye ejere, bliver at komme med en klar plan og så sørge for at den bliver overholdt, også i modgang.
Laffoe: At man bygger et stærkt hold op med unge spillere fra eget Akademi og yngre talenter, der tilføres udefra -- selvfølgelig med den rette tilførsel af erfarne spillere.

Det er præcis samme ønske jeg har, og det lyder umiddelbart som om PMG vil det samme. Men der er forskelle fordi PMG ikke helt forstår at der er behov for en erfaren stamme til at støtte de unge.

Med hensyn til hvem der skal udføre det så kender jeg simpelthen ikke nok de eksisterende ansatte til at afskrive dem. Det er muligt at de med den rette ro, tålmodighed og økonomiske opbakning kan skabe resultatet. Men måske skal der også her tilføres impulser udefra??

Jeg tror ikke på at vi kan skabe dette på f.eks. 2 sæsoner, så for at give klubben og organisationen ro til arbejdet skal vi som fans nok give et sådant projekt bygget på spillere fra akademiet mindst 5 år.
Hvis vi vil have øjeblikkelig succes så skal der sikkert 3 spillere med erfaring ind som det nuværende hold kan udvikle sig sammen med. Var det Football Manager 2023 så ville jeg gå efter en central forsvarer, defensiv midtbane og en angriber som de 3 der skal hentes ind for at skabe succes, mens jeg tålmodigt bruger 5 år på at udvikle fra akademiet.
Esbjerg og Stoke i hvert sit hjertekammer
Mere indhold efter annoncen
Annonce
5 år. Hvor skal alle de penge kommer fra, det vil koster at rode rundt mellem 2 og 1 division de næste 5 år. PMG smide ikke store penge i dette "projekt" de har gang i. Så. ja, hvor skal de mange millioner kommer fra ?
Med 2 sæsoner i Nordic Bet ligaen og indeværende sæsson i 2. division og hvor vi i alle sæssonerne har haft noget, der liger et "superliga set up" er det indiskutabelt, at PMG s måde at drive EFB på overhovedet ikke fungerer.
Vi kigger på en af de helt store fiaskoer i dansk fodboldhistorie.
Pengene har været der, men resultaterne er udeblevet.
I sidste ende er det et ledelsesspørgsmål - vores nuværende og tidligere har fejlet, for de økonomiske rammer har været til stede.


Fremadrettet håber jeg på en ny majoritetsejerkreds, hvor personerne har bedre tilknytning og forståelse for dansk fodbold og som kan skrabe en finansiering sammen, som i første omgang rækker et års tid ud i fremtiden så næste sæsson i Nordic Bet ligaen er sikret økonomisk samtidigt med midler til fortsat drift af akademiet.
PMG skal ud.
Herefter bliver deres opgave så at udvide ejerkredsen yderligere med en til to større investorer, som har midler, lyst og evner til at investere nok  i klubben, så vi kan spille superliga fodbold igen. 
Det skal ikke være nyrige amerikanske millionærer, som ikke forstår sig på drift af en professionel sportsklub i DK. 
Hvem det så skal være vil tiden vise. 
Men jeg tror, at der vil være en masse potentielle interesserede, når PMG er ude af klubben.
Helt ærligt. Så håber jeg, at det bliver et fedt og sjovt sted at spille, udvikle sig, blive eller blive solgt fra, træne og komme ud og se kampe. Kultur er en meget vigtig del af strategien.

Akademiet er vigtig men ikke for en hver pris. Hvis ikke de har niveauet, så kan kan finde spillere udefra, som mangler en chance til de forskellige pladser på banen.

Realistisk set så håber jeg på, at vi med tiden bliver et middelhold, der en-to gange årligt rammer noget, der kan konkurrere i top tre, men som stadig har bundniveauet til aldrig at rykke ned i 1. division i mindre gode årgange.
Jeg kan godt lide PMG´s strategi, sådan som den er beskrevet. Deesværre fører de den overhovededet ikke ud i livet, og så er det jo helt lige meget.

I virkeligheden tror jeg, at vi er et helt andet sted, langt under der hvor de fleste klubber i Danmark er. Vi er dårligt nok moden til en strategi, og flere forskellige strategier kan jo også give succes. Hvad håber jeg på for EfB?

Dygtighed. Vi har brug for folk, der er dygtigere end dem, vi indtil nu har haft. Hvis man har dygtige folk, er strategien i første omgang mindre vigtig. Så kan alt det andet komme senere. Jeg er villig til at bakke om om nærmest hvad som helst, hvis dygtige folk arbejder for det. Man må også gerne lave fejl, og vi må også gerne tabe kampe, hvis bare de vigtige poster er besat af dygtige folk, der vil det her.

Det kunne faktisk være sjovt at prøve at have rigtig dygtige folk i EfB. Det har jeg aldrig prøvet som fan (med Ted som en mulig - og eccentrisk - undtagelse). Og så er jeg med på, at der måske allerede er dygtige folk i klubben, som vi ikke opdager, men alle kan vel se, at det ikke klikker lige nu.
Annonce