Jeg vælger altså også at forholde mig positivt, selvom alt ser svært ud.
Lad os bare konstatere, at Lungi med sejren over frem fik stoppet blødningen og det var ikke en let opgave, med et hold der er totalt ramt på selvtilliden. 4 point i 5 kampe siger det hele.
Nu kan Lungi og kompagni bygge videre på det resultat og det er glædeligt. Derudover glæder det mig, at Lungi ikke var udpræget tilfreds med spillet. jeg må indrømme, at jeg krummede tæer, da Vind og et par af spillerne godkendte indsatsen efter 2-1 mod Roskilde. Der var så mange ting, der ikke fungerede og det var ren tabermentalitet, at glæde sig over en sejr, der kom hjem med hiv og sving over sådan et hold.
Til sidst glæder jeg mig bare over at man har fået et langt mere vokal træner, jeg talte med et par af de ældre herrer der ser træningen og de siger at Lungi fortæller klart og tydeligt (og højt) når spillerne gør noget godt til træning, ligesom de klart får at vide, hvis det ikke er godt nok. Det lyder det til at spillerne har manglet.