Med det der er kommet frem, forstår jeg godt at de sponsorer, der er interesseret i en sportslig udvikling og i at have en klar plan for, hvad de smider penge i, er modstræbende i forhold til bare at smide flere penge i det samme.
Jeg elsker EfB og ser det som min klub, men der skal simpelthen ryddes op i alle hjørner, og det kræver en ledelse, der ved hvad de gør og ikke har berøringsangst over at træffe upopulære beslutninger, og at denne ledelse har opbakning fra en sportslig kompetent bestyrelse/ejergruppe.
Der skal nytænkning til på alle planer og måske særligt i akademiet, vi skal lære fra dem, der har succes, tilpasse det til vores eget lokalområde og bygge derfra.
Vores klub er næsten 100 år gammel, nu har den brug for sin anden (eller tredje eller sjette) ungdom.