Snak

Mere indhold efter annoncen
Trist dag på stadion, men så typisk EfB at tabe det hele på målstregen mod et meget ringe B93 hold.

Sæsonen er en kæmpe fiasko og klubben er de facto en ruinhob. Spændende om der er nogen, der vil drive det videre
Angående det med spillere i klubben.

Jeg ved godt, at nogle spillere har vist de ikke er særligt meget værd men, kunne det alligevel ikke være en ide i at rense fuldstændigt ud i truppen.

Alle de spillere, der føler de er for gode til 2 division, kan smutte og tag et andet sted hen og spille. Man kan derefter, finde ud af hvilke spillere der gerne vil blive i klubben, og være med med til at bygge noget op fra bunden.

Spillertruppen lige som alt andet i klubben, har brug for en hard reset og jeg vil skulle heller se nogle af klubbens egne unge talenter få chancen, istedet for en spiller der tjener x antal kroner om måneden og som alligevel ikke gider at være her.

PS. jeg ved det kan blive noget rod, at starte noget nyt op fra bunden, men det ville ikke gøre mig det store, hvis mange af de spillere der spillede i dag, ikke var i klubben efter denne sæson, spillertruppen har brug for en ny kultur.
Vestjyde, der er håbløst forelsket i EfB og Arsenal
Trist trist dag.
Vi har en mikroskopisk chance, som jeg overhovedet ikke tror på, men som vi selvfølgelig skal spille for, derefter skal vi se på, hvordan vi genrejser klubben, for genrejser skal den og bliver den.
Hvad gør de nu?

Med mindre, der er nogle der vil smide 15-30 millioner kroner i EfB hvert år, de næste mange år 4-5 sæsoner minimum, så skal alt skæres ind til benet. Trækker man underskuddet fra personaleomkostningerne, i seneste årsrapport, så er der otte millioner til lønninger. De er nødt til at starte forfra ligesom i halvfemserne.
I begyndelsen var ordet, og ordet var hos Gud, og ordet var Gud. Sådan indledes Johannesevangeliet. Det skal forstås således, at Gud er en størrelse, der for mennesket er umulig at beskrive nøjagtigt, fordi Gud simpelthen er for stor og almægtig og algod til, at sproget kan indkapsle, hvad Gud er, og hvad Gud betyder. Det er faktisk lidt sådan, jeg har det efter den her oplevelse i dag. Jeg har ikke set Esbjerg vinde på stadion i over fire år. Sproget kan ikke indkapsle den her oplevelse, jeg lige har haft i dag.

Apropos ingenting - er der nogen, der ved, hvor man kan finde en oversigt over, hvornår de enkelte spilleres kontrakter udløber?
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Vestjyde, der er håbløst forelsket i EfB og Arsenal
Tak. Mange af ‘profilerne’ er vi jo ret beset ikke nødt til at sælge. Holten, Jørgensen, Bourhane osv.

Men hvad holder økonomien til? Især Bourhane ville være træls at undvære. Han er den eneste spiller på det hold, jeg stoler nogenlunde på…
Udfordringen er jo også, at der - formentlig - ikke er skyggen af en plan. Nogle spillere kan givetvis sælges - men selv hvis vi har et nogenlunde budget ( som sikkert igen er divisionens største) hvem står så for at erstatte dem?

Så stor en chance for at rykke op, får man kun yderst sjældent, og så forvaltes den sådan på det skammeligste, og så endda for en aldeles pragtfuld kulisse.
B93 var et helt ordinært hold, men jeg nærer stor respekt for effektiviteten. 3 chancer-2 mål, og så havde de en god målmand. Jeg gider faktisk ikke skrive mere om vore spillere, for det bliver alt for negativt ladet igen, igen igen. Vi har simnpelthen ikke kvaliteten til at begå os i 1. division alligevel, hverken forsvars- eller angrebsmæssigt, og det blev yderligere tydeliggjort i dag. Det er alt for hurtigt der er signet med Lungi, for jeg ser ikke han kan tilføre de nuværende spillere noget som helst. Der skal simpelthen et helt nyt hold til, og det gør forfærdelig ondt at konstatere, men ikke desto mindre nødvendigt. Der er ingen der knytter næven hårdt nok og slås for klubben, og så er evner og effektiviteten simpelthen ikke god nok. Træneren ser man heller intet til under kampen....handlingslammet vil jeg kalde det.
Godt hvis der kommer en total udrensning, for vi kan ikke bruge ret meget af det vi har. Det er slået fast med syvtommersøm nu. En ny kombination af unge og erfarne lidt ældre der har bevist sig, må være vejen frem. Men først og fremmest nogle der gerne vil klubben og hvad den tilbyder, men også som i højere grad end de nuværende, er villige til at skyde brystet frem og kæmpe for sagen, i stedet for al den evindelige boldflytteri til siden og bagud. Den slags har aldrig givet mål, og det behøver man såmænd ikke hedde Lungi for at vide.
Kig lidt nærmere på Kolding og deres spilleres attituder og evner, så har i forklaringen på, hvorfor de rykker op, og vi ikke gør. For EFB synes jeg simpelthen det er en katastrofe, at vi smed det på den måde, og det vil gøre ondt i lang tid. Måske endda så ondt, at vore sæsonkort ryger inden næste sæson.
Jeg tænker at poste den her video nu, det er uhyggeligt hvordan vores bestyrelse igen og igen kan ramme så meget forbi skiven.

Desuden ved man bare at EfB ledelsen/bestyrelsen har jokket i spinaten når de fortæller at de har været "meget grundige". Når EfB fortæller de har været grundige ender de ofte med at træneren er fortid efter kun et halvt års tid, vi så det med Jonas Dal, Colin Todd, Lars Olsen osv.

Palle Guldager er sikkert en rar mand, men han er bare synonymet på alt hvad der har været galt i EfB i mange år.

https://www.youtube.com/watch?v=iGpHZEL8mYo&ab_channel=EsbjergfB

Ikke at dette er relateret til EfB, men så alligevel. En så dygtig, visionær og passioneret mand har jeg længe drømt om i EfB. AGF ved ikke hvor heldige de er at have Jacob Nielsen, han har netop lavet en kæmpe turn around med dem siden han tiltrådte i 2014, videoen er også derfra hvis jeg ikke tager fejl.

@ Womble

https://www.youtube.com/watch?v=xzpolXsDqGY&ab_channel=AGF


Annonce