Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg så et efb hold som uden den mindste tvivl burde have afgjort det i Roskilde.
Vi sjusker dog for meget i forsvaret, og så er jeg, trods vor gode målscore, alvorligt rystet over antallet af "direktører", der på det skammeligste bliver brændt. Er med på, at der på alle niveauer brændes chancer, men jeg synes godt nok vi er hårdt medtaget af, at vi gang efter gang kan spille os til 100% chancer nærmest en meter fra målstregen, og så alligevel brænde. Det er simpelthen bare ikke godt nok. Synes vi er gode, når vi er i boldbesiddelse og tempoet sættes os, men lider dog under alt for lidt bevægelse uden bold. For mange står alt for længe og "glor" fodbold, frem for at rykke i frie positioner. Måske kondien endnu ikke er på toppen, eller er det bare dovenskab? Jeg ved det ikke, men alt i alt en kamp vi klart burde have vundet.
Vores forsvar lukker lige rigelig med mål ind, men om det skyldtes spillernes kvalitet eller om det er et udtryk for trænerens disponering hvor det tydeligvis er det offensive der tilgodeses, kan jeg ikke svare på.

men at folk allerede nu bruger tid på at fortælle at vores forsvar aldrig vil slå til i Nordic Bet ligaen eller sågar Superligaen forstår jeg ikke et ord af.

jeg kan så trumfe den ved at fastslå at hverken forsvar, midtbane eller angreb vil kunne klare sig i Champions league, og det er et statement der nøjagtig lige så mærkelig som de andre nævnte.

Vi er i anden division, vil holdet kunne klare sig der? det ser det bestemt ud til at det kan i denne sæson. vores forsvar kan så bruge sæsonen til at få noget kontinuitet ind i deres spil, så de måske ser bedre ud senere hen på sæsonen, ellers er jeg faktisk sikker på at der vil blive kigget på forstærkninger, til forsvaret skulle vi rykke op.

men skælde ud over deres niveau contra Nordic Bet ligaen på nuværende tidspunkt virker overkill.

der er spillet 9 kampe, vi har scoret 29 gange og der er gået 12 mål ind, det er faktisk kun de 3 andre tophold der har færre mål imod end vi har, og så skal det lige tilføjes at 7 af målene imod er scoret på kun 2 kampe

Lige nu spiller vi med et mindset som det brasilianske landshold gjorde i firserne :-) de var ligeglade med at der gik mål ind mod dem, bare de scorede flere end modstanderen

3,22 mål i snit pr. kamp er sgu lidt vildt ;-)
EFB og det danske landshold - resten er ligegyldigt
Bayern Munchen vandt Champions League under Hansi Flick med det samme princip, om at bare score flere mål en modstanden og lige meget om det bliver 8-2 eller 4-3 bare de scorer flere.
Det vigtigste lige nu er at vinde, men jeg må indrømme at jeg nyder den her spillestil meget mere end det destruktive fodbold vi så under Olafur Kristjansson.
Jeg kunne knap blive glad over en sejr, så kedeligt var det.

Kan vi fortsætte med den offensive tilgang i 1. division og Superligaen, så kan uafgjorte kampe også blive sjove.
EfB 1924
Hvis man ikke har lyst til at blive depressiv over at vi gav Kikkenborg væk, så skal man ikke se OB - Lyngby her i aften.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Og vi var sikkert heller ikke rykket ned fra 1. div med Kikkenborg mellem stængerne. Ten Hoves drop havde han aldrig lavet.
Esben Hansen stopper som sportsdirektør i Sønderjyske, kunne han være en mulighed for os?
Vestjyde, der er håbløst forelsket i EfB og Arsenal
Det synes jeg ville være et mærkeligt valg - både af Esben og af os.

Selvom alle her kan blive enige om, at Sønderjyske er lillebror, så er SE langt foran os i øjeblikket.
Jeg har lavet en lille amatør analyse, som andre herinde måske har glæde sf. Tal siger ikke alt, men det siger en del om situationen i en klub.

Ser vi på top 3 i henholdsvis Superligaen, 1. div og 2. div, og ser på mål pr. kamp, indkasserede mål pr. kamp og gennemsnitlig målscore pr. kamp så ser det således ud:

Mål for:
1. EfB 3,2 mål pr. Kamp
2. SønderjyskE 2,8 mål pr. kamp
3. Aarhus Fremad / AaB 2,2 mål pr. kamp
5. FCK / FCN 2,1 pr. Kamp
7. Bif 2 pr. kamp
8. Fredericia 1,9 pr. Kamp
9. Middelfart 1,2 pr. Kamp

Mål imod:
1. AaB 0,5 pr. Kamp
2. Middelfart 0,6 pr. Kamp
3. FCN 0,8 pr. Kamp
4. Aarhus Fremad / Bif / Fredericia 1. pr. Kamp
7. SønderjyskE 1,2 pr. kamp
8. FCK / EfB 1,3 pr. Kamp

Målforskel:
1. AaB 4
2. FCN 2,6
3. EfB / SønderjyskE 2,4
5. Aarhus Fremad/ Middelfart 2,2
7. Bif 2
8. Fredericia 1,9
9. FCK 1,6

Hvad kan vi udlede af det?
- EfB har en fantastisk offensiv, faktisk den bedste i sin division på tværs af de tre divisioner, og det med en relativ komfortabel føring.

- EfB har den ringeste defensiv, men ikke meget dårligere end de andre.

- med undtagelse af AaB, som stikker ud, så klarer sig EfB sig rigtig fornuftigt på målscoren.

Det peger på, at selvom EfBs defensiv har plads til store forbedringer, så relativt til vores division, så ser der faktisk ikke alt for tosset ud.

En skjult detalje er måske, at det faktisk ikke nødvendigvis er den offensive mindset der er grunden til de mange indkasserede mål. FCN og AaB scorer begge mange mål, men de formår at gøre det uden at indkassere ret mange.

Det peger på, at det enten er den taktiske opsætning (3-4-3 / 4-3-3), eller kvaliteten af vores forsvarsspillere, som er grunden til de indkasserede mål.
Det er ikke umiddelbart det jeg tidligere har argumenteret for, så det overrasker mig en lille smule.
EfB 1924
Yuri Yakovenko på træningsanlægget i dag. Formentlig bare et høflighedsvisit :)
Annonce