Redigerettors 19. okt 2023
Problemet er jo, at en klub i første division ikke har råd til at drive et akademi.
Hvis vi siger, at der ikke er nogle, der vil kaste 10-20 millioner kroner om året efter EfB, indtil klubben rykker op i Superligaen, hvilket er det jeg lidt hører, når virksomhederne i arbejdsgruppen forståeligt nok, slår sig i tøjret i forhold til hvem der skal samle regningen op år efter år. Jeg har fuld forståelse for meldingen om, at EfB skal have det hold, der er råd til, og klubben skal gå i nul.
Lige nu forventer man et underskud på 30 millioner kroner, og rykker man op, så forventer man efter hvad jeg har hørt, et underskud på det halve, altså 15 millioner kroner.
Skal de 15 millioner kroner findes i klubben, så er der reelt kun to steder de penge kan findes. Akademi eller førsteholdstruppen.
På grund af DBUs regler, så kan man ikke spare på akademiet, hvis man vil beholde sin liga-status, og det vil i så fald betyde, at man skal finde 15 millioner kroner i en trup, der angiveligt lige nu udgør en udgift på mellem 20-25 millioner kroner.
Det vil igen betyde, at førsteholdet fremover vil være væsentligt dårligere stillet end de fleste klubber i første division, fordi akademiet æder alle indtægter, er det virkelig det folk ønsker?
Alternativt kunne man nedjustere akademiet til divisions-status, og så vil man kunne spare 7-8 millioner kroner på akademiet, og så skal man "kun" finde en besparelse på 7-8 millioner kroner i førsteholdstruppen.
Det er realiteterne.
Jeg kommer ikke til at støtte EfB mere end jeg allerede gør, og jeg synes faktisk ikke at klubben kan bede folk og sponsorer om at støtte endnu mere, uden at få noget igen.
Tilpas udgifter til indtægter. Det er den eneste vej frem.