Jeg så lige i forbindelse med fyringen af Alm, at OB har haft 13 trænere på 10 år. Det måler sig selvfølgelig ikke helt med EfB, men det virker ærligt talt til, at OB også har sit at kæmpe med, og det fik mig til at tænke på, at det ikke kun er EfB, der lider. Ser man på de gamle traditionsklubber, AGF, OB, AaB og EfB (2. 3. 4. og 5. største byer i Danmark) så har de alle det tilfældes, at de i bedste fald, er blevet den bløde mellemvare i Superligaen, mens det er de nye FC klubber, der altid spiller om de bedste pladser. Det er i mine øjne lidt trist, at det ikke er de største byer i provinsen, der udfordrer FCK og Brøndby.
Dykker man endnu længere ned i traditionsklubberne, så er der mange triste historier. KB, det Europæiske fastlands ældste klub, med flest vundne danske mesterskaber, formåede aldrig, at tilpasse sig professionel fodbold, og endte i stedet som en del af FCK.
Randers Freja, lidt samme historie i mindre format. AB, der efter en kort opblomstring i nullerne , nu befinder sig nærmest permanent i anden division.
Meget tyder på at det ikke kun er EfB, der er i problemer.
Noget kunne tyde på, at der i alle de gamle traditionsklubber, eksisterer en konservatisme, der bremser den udvikling, man ellers ser i de nye FC klubber.
Måske står EfB ikke helt alene med det problem.