Redigeretfre 17. nov 2023
Hvor er det fedt, at der er så mange gode indlæg for tiden.
Her kommer lige en tankestrøm om mange emner vedrørende EfB.
Vedrørende Lungi, så forstår jeg ikke, hvordan folk kan være utilfredse. I 2019 eller 2020 besluttede man, at EfB skulle have en fast spillestil fra børnefodbold til førsteholdet. Ser man EfBs ungdomshold spille, så er man ikke i tvivl om hvad de gerne vil. Udover Hyballa var Ernemann den eneste, der forsøgte at indføre spillestilen helhjertet, og nu er det ved at være på plads med Lungi. Derfor skal EfB da heller ikke ansætte Riddersholm eller andre trænere, der ikke bærer samme filosofi. Faktisk vil det give bedst mening, at ansætte Ernemann eller Lucena, hvis Lungi ikke ønsker at fortsætte.
Vedrørende brug af unge talenter, så synes jeg igen ikke man kan bebrejde Lungi, at han ikke bruger de unge, når niveauet ikke er der. Vores U19 drenge får læsterlige klø, og der er generelt ikke mange ungdomslandshold spillere i akademiet.
Som jeg ser det, så har man simpelthen i en meget lang årrække forsømt, at følge udviklingen på akademiet, og derfor halter man gevaldigt efter de andre klubber. Skal akademiet rejse sig, så er man nødt til at hente resurser udefra i forhold til udviklingen.
Den gode nyhed for EfB, efter hvad jeg hører, er at EfB får lov at beholde akademiet, da DBU har brug for et akademi i Vestjylland.
Vedrørende PMG og de lokale, så synes jeg Henry Heiberg taler meget i forhold til, at han reelt slet ingen magt har i klubben lige nu.
Men lad os nu se, hvad der sker. PMG har ikke lagt nogle penge endnu, og jeg tvivler ærligt talt på, at PMG vil lægge 20 millioner kroner i klubben, og så bare lade de lokale drive biksen. Som jeg forstår det, er det ikke alle amerikanerne der er med på at smide flere penge. Det er altså Conway og Lee, der kommer med pengene. Jeg tror ikke på at Conway lader de folk han tidligere kaldte amatører drive fodboldklub for hans penge, men nu må vi se.
Vedrørende Jens Hammer. Har han virkelig gjort det så dårligt siden han kom til?
Jeg ser langt hellere ham, end en lokal bankmand, men jeg ved også, at mange af de lokale sponsorer i Korsbæk Esbjerg, de ser jo helst en lokal fra deres eget netværk.