Snak

Mere indhold efter annoncen
Omkring EfBs fremtid og økonomi, så tror jeg, at det største problem for de lokale, er om de tør/kan gøre klubben rentabel, hvis de lykkedes med at købe PMG ud. Lige meget hvad, så skal der laves en omstrukturering, for klubben har alt for længe kørt med alt for store underskud. Ser man på tiden siden 2016, hvor EfB alene på et år tabte over 30 millioner kroner, så har klubben tabt i omegnen af 100 millioner kroner.

Jeg tror ikke på, at EfB kan overleve som klub, hvis der hvert år skal tilføres 10-15 millioner kroner, og derfor er klubben nødt til at blive rentabel. Jeg nævnte den anden dag AGF som et godt eksempel, men man kunne også se på Randers FC, der formår, at køre en ok forretning med en økonomi, der godt kan sammenlignes med EfBs.

Derfor blev jeg også glad, første gang de lokale kom på banen og luftede tanken om, at købe klubben tilbage. Dengang hed det, at EfB skulle have det hold, som byen og området vil betale for. En rigtig god ide, hvor man så kunne få udgifter og indtægter til at hænge sammen.

Kort efter kom de lokale dog med en ny og i mine øjne urealistisk plan. Nu ville man have 4000 sæsonkortholdere og der skulle laves ekstraordinære støttesponsorater med mere. I mine øjne skyldes det, at man ikke har viljen/modet til at gå ind og ændre strukturen i klubben, der hvor det gør ondt. EfB skal spare 10-15 millioner, og det kan ikke gøres uden, at det kommer til at gøre ondt. Man bliver simpelthen nødt til at se, om man får nok ud af hver eneste krone, der bruges.

I mine øjne, så bliver de kommende ejere nødt til at sætte sig grundigt ind i klubben, og fokuserer på hvad man kan få for de midler, der er til rådighed.

Mit indtryk er, at man i EfB for alt i verden vil beholde akademiet, og det er måske også fornuftigt nok, men så skal man også gøre sig klart, hvad det betyder, at man så ikke kan få. Vælger man at satse på akademiet (som cirka koster 10 millioner kroner om året) så må man også acceptere, at når den del af de samlede indtægter er brugt, så er der kun økonomi til, at man kan få en førsteholdstrup, der økonomisk svarer sig til den nedre halvdel, af første division. Det er prisen for at have et stort og dyrt akademi, i modsætning til de fleste klubber uden for Superligaen.

Det vil også betyde, at hvis EfB skal udvikle sig i fremtiden, og sigte mod Superligaen, så skal midlerne komme fra akademiet, enten ved hjælp af salg, af spillere, der gør, at man vil kunne tilføre flere midler til førsteholdet, eller egne spillere, der er dygtige nok til at rykke op, eller realistisk set, en kombination af begge.

I mine øjne lyder det ekstremt svært, da EfBs akademi ikke just vælter i kæmpe talenter, og jeg tror det første skridt ville være, at hente nogle kompetente mennesker, der har haft beviseligt succes med talentudvikling ind, så de kan hjælpe alle dem der gør et kæmpe arbejde på akademiet og i SFS på rette vej.
Womble, du har ret. Enten må man afvikle akademiet og spare pengene for at satse på et bedre førstehold, eller også skal der helt andre boller på suppen i akademiet. Et dyrt akademi, der intet producerer, er at sætte sig mellem to stole.

Desværre har man været helt afvisende over for enhver kritik af akademiet og helt uvillige til at søge inspiration fra klubber med succesrige akademier, men nu starter der jo snart et nyt år, så man kunne jo håbe på en ny start også i EfB.
Nu til dags, i transfer verdenen kan et godt talent godt være 15 millioner + værd, men så synes man skal beholde det, men som de skriver Womble så skal der nogle nye metoder og måske nye folk ind og hjælpe dem
Vestjyde, der er håbløst forelsket i EfB og Arsenal
Selvfølgelig skal man ikke have trup, der er dyrere end man lokalt har råd til. Men først og vigtigst skal klubben trækkes gennem et økonomisk usikkert forår og have overstået det på fornuftigt vis (dvs. fri for PMG)
Dernæst er man nødt til at gentænke forretningen EfB. Alle udgiftsposter bør nærlæses og granskes. Hvor stor en andel af budgettet skal gå til passive poster (alt, der ikke er spillerlønninger)
Det er menigmands indtryk, at der er ansat alt for mange i jakkesæt contra dem i spillerbluser. Jeg selv har ikke konkret viden på dette, men jeg fornemmer at der er sket en konstant udvikling i de sidste 25 år.
Lokal forankring kræver lokal opbakning, og her tror jeg, at der er uudnyttet potentiale i tomrummet efter PMG (når de er væk). Og det kan bare ikke gå stærkt nok med at pakke kufferten. Den nødvendige - nej - Livsvigtige lokale opbakning, den genopstår ikke så længe PMG er til stede på ledelsesgangen i EfB.
INGEN gider lægge arbejde i en organisation, der kun har til formål at rage overskuddet til sig, på bekostning af frivillige kræfters arbejde.
Jeg håber faktisk at amerikanerne bliver. Med kun de lokale, ser det ud til at projektet er en dødssejler ...
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jaa. PMG Raus.. og så må der bare sættes tæring efter næring
Regler er til for at blive brudt. EfB
Vi har en meget rig spiller i Spanien. Hvorfor ser han ikke EfB som hans chance for at købe EfB og blive Konge i Esbjerg? 🏆🏆🏆🏆🏆🏆🏆🏆🏆🏆🏆🏆
Han vil måske gerne blive ved med at være rig ? 😊
Ja, men han kunne nok og nok en tanke efter rødvin. 😎
drengen:

Ja, men han kunne nok og nok en tanke efter rødvin. 😎


Det er totalt sort snak det der :)
Annonce