Så spillede Mathias Jørgensen "Klubben-går-måske-konkurs-kortet": https://jv.dk/efb/mathias-joergensen-vil-gerne-til-aab-og-afviser-forlaengelse-af-kontrakten-med-efb-jeg-ved-jo-ikke-om-der-er-en-klub-efter-10-februar?teaser-referral=6c66b9f1-ecd4-42e3-ae25-54374b739bb5-9
Det forstår jeg egentlig godt han gør, og det er jo også en reel mulighed, at klubben går konkurs.
Vi er alle enige om, at PMG er de værste af de værste, men i det mindste ved vi hvor de står. De kommer ikke til at putte flere penge i deres kuldsejlede projekt. Er der ikke andre, der vil tage over, så går klubben konkurs.
Det der frustrerer mig mest lige nu, er dog tavsheden fra de lokale og tavsheden fra JV. Om mindre end en måned kan det hele være slut og EfB elite kan være konkurs.
Der er så mange ting vi mangler svar på vedrørende de lokale kræfter.
Hvem er de?
Hvorfor har de ikke forsøgt sig med et bredt og åbent projekt?
Er det rigtigt, at hvis en ny udefrakommende ejer, køber PMGs aktier og vil tilføre yderligere midler, så står de lokale i vejen, da de ikke ønsker at en kommende ejer, kommer i besiddelse af mere end 65 procent af aktierne, da det vil skubbe til magtfordelingen?
Der er så mange ting vi mangler svar på, og det er efterhånden lang tid siden, at bold skrev, at en løsning snart var på plads.
Tavsheden er det værste og det kan man ikke kun bebrejde PMG. Hvor er formanden?