Spændende udvikling at komme hjem til - men jeg vil også igen melde mig på det kedelige hold og minde om, at vi ikke er out of the woods endnu.
Helt grundlæggende er en fejring af det her jo cirka lige så rationelt som at fejre, man har "fået" penge tilbage i skat. Vi har fået rettens ord for, at skuden er i voldsomt sølle forfatning, men jeg kan selvfølgelig sagtens forstå følelserne i, at amerikanerne nu er et skridt tættere på udgangen.
Eller er de? Den er fanme svær at greje, og den positive udlægning er selvfølgelig, at hvis de ejede en cent, var den kommet på bordet forlængst. Omvendt har de jo vist sig meget kyniske, som flere er inde på, og der er sikkert en stram likviditet overalt i deres bøger rundt omkring.
Det taler jo for, at de ikke hiver muldvarpen op (
hvis de har en muldvarp), før i sidste øjeblik, og som bl.a. Boldtossen er inde på, har de jo stadig fat i den tykke ende af kæppen. Og man kan jo også vende den om: Hvis de er helt flade, hvorfor har de så ikke givet op for længst? Det koster dem trods alt også en del i tid, rejseri og ikke mindst advokater at holde slagsmålet i gang.
Jeg tror - desværre - at Boldtossen har ret i, at det lige nu bare handler om forhaling for Conway & Co. Primært for at hive flere (dvs. bare nogle) penge ud af de lokale for deres aktier, subsidiært fordi klubben bliver mere og mere værd, jo længere den holdes i live frem mod en oprykning, der ikke glipper nu.
Alt dét har styregruppen selvfølgelig også tænkt igennem, og jeg tror, de har styr på det. Jeg håber også, at de i rette tid finder en pragmatisk løsning, hvis det trækker så langt ud, at det er for alvor er make or break ift. næste sæson.
Uanset følelser og efterhånden gammelt nag mellem dem, så bør det ikke være en håndfuld millioner, der skiller os fra en fremtid uden amerikanerne – og på bare lidt længere sigt forhåbentlig med en anden stærk investor med både hjerne og hjerte for klubben.
Synes boldtossen er ualmindelig stille for tiden?. Den iskolde jura Uha Uha Uha.
@Lakridsen: Ovenstående er jo simpelthen bare for dumt af mange grunde.
Dels fordi, det jo netop var iskold jura, der afgjorde sagen - som altid i en retssal - og ikke indlæg og udfald som dine uden voldsomt meget substans.
Dels fordi, Boldtossen for fanden da er på samme hold som dig og ønsker det bedste for vores klub - ligesom vi andre, der bare tillader os at være realister.
Dels fordi, Boldtossen netop er en af dem, der bidrager med nogle gode saglige indspark, der risikerer at gøre os alle sammen klogere.
Dels fordi, han har ret: Den helt fede dame har altså ikke sunget endnu.
Og så har vi slet ikke snakket om de ambitioner og visioner (eller mangel på samme...), der skal bringe EfB videre efter alt det her og forhåbentlig tilbage til Suppen, hvor vores stolte gamle skude selvfølgelig hører hjemme.
Nyd champagnen nu, hvis I vil, men husk, at vi i bedste fald er tilbage til start.
Forza EfB !