Der er både børn, gamle, bogholdere, rockere, dommere, direktører, evnesvage, dværge, bøsser, mekanikere, substistensløse - og i mine øjne er de skam alle velkomne. Både her og på stadion.
Haha, den her var sgu god og fik mig faktisk til at trække lidt på smilebåndet. Jeg er helt enig med jer der er forbeholdne, vi fans må stadig væbne os med lidt tålmodighed og skepsis.
For at bruge lidt metaforer, ift hvor jeg ser os lige nu i alt dette. I 1999 spillede Bayern München en CL finale mod Manchester United, en finale der er gået over i historien af mange årsager. Efter at have ført nærmest hele kampen igennem og ramt stolpen/overlæggeren en 2-3 gange lignede det ikke ligefrem at englænderne skulle komme tilbage. Bayern spillerne havde godt styr på dem og stod vel mentalt allerede med pokalen i hånden.
Men så scorede United sørme 2 gange i overtiden, og hvad der ellers skulle være en sikker sejr blev til et overordentligt bittert nederlag - i hvert fald hvis man som undertegnede har en stor kærlighed for det sydtyske galehus.
Så det korte af det lange og min pointe er vi er meget tæt på at være i mål, men alligevel et godt stykke fra. Og udfaldet er stadig åbent, også selvom de lokale vel nok holder de bedste kort på hånden.
Det kan desværre stadig falde ud til amerikanernes "fordel", eller i hvert fald noget der for os som fans ikke er videre lykkeligt.