Der løber stadig en masse store talenter rundt.
Rieper casen siger det meget godt. Når andre står på spring vil dem der byder ind fra højere lag altid plukke dem. De største talenter er der mange der kæmper om. Det er jo også derfor andre profiler med højere niveau sælges til laget over igen. Sådan er fødekæden.
Med Mathias ville han selv væk, da han var usikker på fremtiden i EfB. Vil man så beholde en spiller der inderst inde er ved at stemple ud - eller forsøge at få lidt skillinger i klubkassen. Jeg forstod ikke salget med Mathias, da meget af det hurtige kantspil som mangler i dag var bygget op om ham. Men der vurderede klubben i samråd med Lungi, at det nok skulle gå alligevel. Klubben vil nok selv kalde det økonomisk ansvarlighed. Med Mads var kontrakten sat sammen på en måde så klubben havde et valg. Ville de beholde ham skulle der indføjes en klausul. Sådan er det tit. Ellers havde de slet ikke skrevet under på en kontrakt. Så er det altid let at være bagklog bagefter, da klausulen for Mads var, at hvis ikke klubben spillede i Superligaen i denne sæson havde han en lille frikøbsklausul. Og da Silkeborg stod på spring valgte han selvfølgelig de større ambitioner.
Med nye spillere skal der altid være to til tango. Vil spilleren flytte til Esbjerg pga. fodbolden, eller har han andre prioriteringer med uddannelse, familie, mv. Lønnen bliver EfB ikke førende på længere. Jeg vil gerne derhen, at nye spillere med et vist udviklingspotentiale vælger EfB, fordi vejen til førsteholdet er mindre end hos andre etablerede klubber med ambitioner. Krydret med mere udvikling på akademispillere fra egen andedam. Det vil altid være nr. et. Lige på det område skal der steppes op og tænkes nyt.
Problemet med det kan så også bare være at hverken træner eller fans har tålmodigheden, da træneren altid vil spille med de bedste og dermed lade nogle af de talenter der bliver spået gode muligheder sidde udenfor.
Det er en knivskarp balancegang, hvor der ikke er råd til ret mange fejl før toget med konkurrenterne buldrer forbi.