Det mener jeg så ikke det er, tværtimod mener jeg den eneste langsigtede model, hvor EfB kan komme i balance økonomisk er ved, at vi spiller superliga. Og jeg er bekendt med regnskabet.
Jeg ville finde en del af pengene ved at drosle ned på akademiet, HVIS det skulle vise sig nødvendigt - for alle forstærkning kræver jo ikke, at banken sprænges - det er jo hele pointen.
Og det kunne jo være, man kunne finde ind i et samarbejde, som kunne give klubben ekstra muskler eller at andre/flere ville finde det mere interessant at være sponsor. EfB er jo en interessant klub, som Heiberg flere gange har bekræftet.
For lige at give det lidt perspektiv. Kolding IF ligger nummer tre i 1. division lige nu. Jeg kan ikke se, at Kolding IF har en bedre starter, end vi har - og det er yderst tvivlsomt, om 1. division bliver stærkere til næste år, når Hvidovre er den ene nedrykker.
Nu var der nogle ting omkring Mathias, der gjorde, at han pinedød ville videre, men hvad tror du en top 4 placering i 1. division ville være værd i ekstra entreindtægter, sponsorater og tv-penge. Nok mere end de 2,5 mio. kr. vi tjente på ham i vinters, så i praksis ville vi jo godt kunne leve med at han forlod klubben gratis. Men det kunne jo også være kontrakten kunne forlænges, hvem ved.
Min vurdering er, at vi med efterårets hold i EfB havde en god mulighed for at gøre os gældende i toppen af 1. division året efter - og med nogenlunde den samme økonomi.
For der vil jo også være spillere, der forlader klubben. Det afgørende element ville være, at man formåede at forstærke truppen - uden at budgettet stak af. Vanskeligt bestemt, men bestemt også muligt.
Det er stadig muligt, hvis man vel at mærke er dygtig nok - for jeg køber ikke din analyse med, at vi kommer til at have et budget i nederste halvdel af rækken, eller hvad det er, du kalkulerer med.
Hvis det er tilfældet, så kræver det en helt enorm sportslig dygtighed for få penge og sportslig succes til at gå op, da vi også fortsat vil drive et eliteakademi.
Hvis vi kun har - lad os sige - indtægter for 20 mio. kr., så er der ikke råd til at forlænge de kontrakter, der udløber nu. Derfor har jeg en forventning, om at man vil se en betydelig styrket sponsoropbakning, når oprykningen (7-9-13) er en realitet. Eller at man accepterer, at klubben fortsat kører med underskud i en overgangsperiode.
Hvis ikke, så må man vælge mellem at decimere førsteholdet betydeligt eller at drosle ned for akademiet. Det bliver interessant at se, hvilken vej bestyrelsen vælger.