Redigeretons 14. aug 2024
Omkring akademiet, så har Ole Bruun tidligere skrevet, at det koster minimum 10 millioner kroner. Tipsbladet har også tidligere anslået (helt tilbage i 22, tror jeg), at pga de krav DBU stiller til klubberne, så kan det ikke gøres for under 10 millioner kroner om året.
Ud af de 12 Superligaklubber, der har 11 et Liga akademi. Den sidste klub er Viborg. De har aktivt valgt, at fastholde deres division akademi på divisions niveau, da Viborgs ledelse mener, at et Liga akademi er for dyrt.
Lige nu har Viborg 6 spillere i truppen, som de selv har udviklet på deres akademi.
I første division har tre klubber et Liga akademi. OB er nedrykker, og de forventer, at komme ud med et stort underskud. Det underskud skal ses som en investering, i at komme tilbage Superligaen med det samme.
Så er der Horsens, de har investeret voldsomt, med den klare målsætning, at de skal tilbage i Superligaen, enten i denne sæson, eller næste.
Tilbage er EfB, der ønsker at regnskabet skal løbe i nul, og man forventer, at blive i første division de næste sæsoner.
For at komme i nul på driften, skal EfB finde besparelser for cirka 10-15 millioner kroner.
Den samlede personaleudgift, er ifølge regnskabet og Steenhoumand.com cirka 33 millioner kroner, hvoraf truppen udgjorde cirka 18 millioner kroner. Siden har man solgt Sørensen og Holten.
Hvis vi forestiller os, at udgifterne er reduceret med tre millioner kroner, og den samlede personale udgift er 30 millioner kroner, så er det ikke helt skævt at anslå, at truppen nu koster klubben 16 millioner kroner.
Det betyder, at klubben bruger 14 millioner kroner i løn på bestyrelse, ledelse, administration, konference og akademi. Det er et ekstremt voldsomt tal, sammenlignet med andre første divisionsklubber. OB og Horsens undtaget.
Min anke går på, at hvis der stadig skal findes mellem 7-12 millioner kroner i besparelse, så er det frygteligt, hvis man bliver ved med at lave besparelser i truppen.
Jeg så hellere, som Dr. Hansen også skriver, at man lavede besparelser på akademiet, så kunne man have et divisions akademi, der kan drives langt billigere end det nuværende, og i stedet kunne man bruge de sparede penge på en trup, der måske kan spille med om oprykning.
Rykker EfB ned i anden division, og man stadig vil balancere regnskabet og akademiet, så skal man reelt spille med amatører på førsteholdet, der vil ikke være råd til andet.
Så spørgsmålet er lige nu, især fordi, at der ikke står store talenter lige på trapperne, hvad vil folk helst have. Et Liga akademi og et skrabet førstehold, eller et konkurrencedygtigt førstehold og et divisionsakademi.
Velkommen til Luksusfælden, klubben bliver nødt til at prioritere, og her forstår jeg bare ikke hvorfor folk vil holde fast i et dyrt akademi, der bliver ved med at skuffe.