Snak

Mere indhold efter annoncen
På skuldrene
Sidst men ikke mindst, så få da gjort noget ved musikken. Med al respekt så er spar 2 og Status Q så provinsielt, at man næsten tvinger udeholdets fans til at råbe "bonderøve" efter os. Selv hvis de kommer fra Falster, Hjørring eller Herfølge.


Meget, meget enig! Synes Johnny Madsen eller Kippenberger var bedre bud, hvis det skulle holdes lokalt.

Derudover synes jeg egentlig også det er for dyrt. Jeg er med på at man kan købe abonnement, men nogle af os bor langt væk fra byen. At holde fast i 110-130 kr pr. billet gennem 1. og 2. Division virker tåbeligt og egentlig også stædigt - som om at det er et angreb på klubben og produktet at foreslå en lavere prismodel. Hvorfor ikke være førende på den front, og i stedet satse på, at pengene tjenes hjem i boderne af de mange besøgende? En halvtredser pr. snude i 2. division, forhåbentlig med 1.000 ekstra på stadion? Lige nu kan det snildt løbe op i 1.000 kr. for en kamp med familien.
Esbjerg fB
Elsker at hoppeborgen er blevet så vigtig en del af debatten :) Spøg til side. Er helt enig med dig Laffoe. Vi skal ikke bede om den Nordamerikanske måde at markedsføre sport på :) Det er lidt for bombastisk og show-fikseret. Har selv set alle de store, på nær Baseball i USA, og det er sgu bare noget andet.

Det virker jo til, at vi alle kredser om det samme. Det handler om at løfte den samlede oplevelse. Jeg er heller ikke selv bosiddende i Esbjerg, men når jeg kommer på stadion, så er det lidt en "flad" oplevelse. Nu er det virkelig subjektivt hvad man forbinder med en god stadionoplevelse, men jeg tror i høj grad det er med afsæt i en tydelig og sund, stemningsskabende fankultur. Dem der skaber stemning nu gør det pisse godt, de skal bare have flere med, og rykkes ned bag mål (kun hvis de vil, som en anden nævner herinde). Ja, og så få opgraderet hele udtrykket lidt med nye sange, og lidt nye aktiviteter på forpladsen, hvis det er det der trækker børnefamilier til.

Womble: Genial idé med en intern EfB podcast. Det vil også kunne hjælpe på åbenheden og tilknytningen til de folk der er i og omkring klubben. Ved I f.eks. at de har en konsulent tilknyttet, som har arbejdet med OL-atleter og verdensmestre? Nej vel... Åbenhed. Giv os de gode fortællinger, uden at det skal blive noget med at vi bare laver den spiller for spiller. Sæt frekvensen efter det der giver mening.

Jeg lytter selv med stor glæde til JV´s podcast. Synes sgu den er ret hyggelig. Ja, og så var der Gl. Vardevej podcasten, som også kunne noget, men den er vist død nu? Sidste afsnit var 4. november. Eller holder de bare pause til sæsonen begynder?

Vi skal selvfølgelig også have respekt for tid og menneskelige ressourcer, men mange af de ting vi foreslår er quick fixes. Jeg tænker også, at ansatte i klubben læser med herinde ;)
Mig med det generiske navn (Hvorfor kan man ikke ændre det Bold?!) - Stort EfB-hjerte!
Dejlig engageret debat om forbedringen af stadionoplevelsen! Jeg kan fortælle, at Esbjergs Forenede Fanscene allerede har givet deres input til, hvordan stadionoplevelsen kan forbedres. EfB har desuden nedsat en arbejdsgruppe med fokus på netop dette. Hvor mange af EfF´s forslag, der bliver realiseret, vil tiden vise.

Jeg vil samtidig opfordre alle til at melde sig ind i Esbjergs Forenede Fanscene og få din stemme hørt. Med et årligt kontingent på kun 200 kr. støtter du blandt andet tifoarbejdet og arrangementer både på og uden for kampdage. Disse aktiviteter har til formål at styrke tilhørsforholdet til EfB, tiltrække flere tilskuere til stadion og skabe relationer mellem forskellige typer fans.



Jeg er sikker på at tilskuer antal i Esbjerg er i den gode ende til 1.division bold. Superliga med et hold som kan spille der år efter år er eneste måde at trække flere til stadion . Alt gøgl og musik før og under er uendeligt ligegyldigt . Det er på banen det handler om. Og der er løsningen penge penge ,penge.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
En kort tanke. På sigt kunne det måske give mening, at tilbyde en bestyrelsesplads til formanden for den officielle fan gruppe. Der er så ikke nogen officiel fanklub nu, men mon ikke det kunne samle fanscenen?
Tidligere bruger hed Wuhaa. 1924.
Kunne det måske give mening at samarbejde med andre klubber i Esbjerg (hockey, håndbold) om attraktive rabatordninger ved køb af samlede pakker for at opnå en synergieffekt?
Traditionelt set mener fodboldfolket nok, at vores sport er "vigtigere", men vi må nok kunne sluge en kamel eller to 🫎
Der har været foreslået, at man flytter kurven ind midt for mål, hvilket måske er en god ide, men tænker klubben skulle tage fat i kurven, og spørge hvad de ønsker.

Womble, jeg er som regel altid enige i dine betragtninger. Dog ikke lige i denne. Her mener jeg, at det er klubben der skal gå forrest og vise med en fremstrakt hånd, hvad den har brug for - og at de er klar til at investere i at give den bedste plads til dens 12. mand. Den sætter rammerne, men i dem skal der selvfølgelig lyttes og samarbejdes med hinanden.
Jeg kan berette at det er et stort ønske at komme ind på midten af b-tribunen. Det har været foreslået af de stemningsaktive fans i maaange år og senest også i EfF´s forslag til forbedring af stadion oplevelsen.
Det kan godt være, at det har ændret sig nu.

Men jeg mener at have hørt for nogle år siden, at de stemningsskabende fans i superligaen (hjemme og udehold)

Skal være præcis modsat for hinanden, grundet sikkerhedsregler.

Hvis man så gerne vil rette kurven ind på midten, kan det ske at modstandernes fans også skal det på d tribunen.

Det kan godt være klubben er tøvende over for det?

Igen, jeg ved stadigvæk ikke om reglerne, er sådan i dag.

Men det kunne være fedt, med kurven på midten af tribunen!
Annonce