Jeg vil gerne lige rette på en udbredt misforståelse, som både er nævnt her i tråden, men især i kommentarerne til artiklen omkring hans salg. Jeg prøver lige at skrive det så alle forstår. Jeg ved ikke noget om prisen, men for at gøre det lettere at forstå, antager jeg han er solgt for 15 mio.:
Når EFB melder ud at de forventer at årets resultat vil forbedres med 10 mio. kr, betyder det ikke at de har solgt MB for 15 mio. kr., og forventer at hente spillere for 5 mio. kr. I skal huske at skelne imellem årets resultat og likviditeten.
Ved et salg af MB for 15 mio kr., hvor det antages vi får alle pengene i lommen nu, vil posten "transferindtægter" i resultatopgørelsen for 2013 blive forbedret med de 15 mio., fratrukket salgsomkostninger (agenter mv.) og eventuelle aktiverede kontraktrettigheder (disse må dog antages at være minimale i Martins tilfælde, da vi ikke betalte noget for ham i sin tid).
Har vi derimod solgt ham for 10 mio., og de resterende 5 mio. kr er præstationsbaseret, må de ikke indregnes i resultatopgørelsen før disse er opfyldt, så hvis vi får de resterende 5 mio. kr. efter 25 førsteholdskampe, må vi først indtægtsføre disse når han har spillet sin 25. førsteholdskamp.
Går vi nu ud og køber en spiller til 5 mio. kr, vil disse 5 mio. kroner ikke bliver udgiftsført, men aktiveret i balancen under "kontraktrettigheder". Disse afskrives liniært over kontraktens løbetid, så hvis vi tegner for 5 år, og der er et halvt år tilbage af 2013, vil der blot udgiftføres 0,5 mio. kr. for 2013.
I EFBs udmelding om ændringer til forventninger i årets resultat, vil det ud fra ovenstående handler altså påvirke årets resultat posivtivt med 14,5 mio fratrukket salgsomkostninger og de aktiverede kontraktrettigheder. Samtidig skal SGI formentligt have nogle udviklingspenge (og evt. også Herning-Ikast, hvor han spillede en sæson). Derudover er der taget højde for de ændrede lønomkostninger (vi sparer MBs løn, men skal hente et par spillere der givetvis vil få mere i løn tilsammen end MB fik, og omkostninger i forbindelse med køb af disse). Samtidig kan der være andre forhold end Martins salg der har påvirket forventninger til årets resultat (f.eks. feriepengesagen), men da det først er nu der er en væsentlig ændring i forventningen, meldes det ud. Ergo er det åndssvagt at bestemme størrelsen af eget salg så præcist som nogen af jer har ville gøre det, udelukkende på grund af den udmeldelse.
Hvis vi får alle pengene lige nu, vil det derimod forbedre likviditeten med 15 mio. kr., hvilket er langt vigtigere, da det virksomheder generelt (og især fodboldklubber) fokuserer på i disse tider, er likviditet. Her vil køb dog også modregnes direkte, hvis vi antager vi betaler alle pengene med det samme. Man kan ikke gå konkurs pga. en negativ egenkapital, så længe man stadig betaler sine kreditorer.
Håber det gør det mere klart, ellers så spørg endeligt.
Når det så er sagt, så synes jeg det er et fremragende salg. Endelig får vi et ordentlig beløb for en af vores talenter, som vi alle har skreget på i de her år hvor Lukas, Smarason, Rieks mv. er gået gratis eller stortset gratis. Godt arbejde NES!
[i]Was speaking to this 13 year old girl on facebook when she said to me \"I am an undercover cop\" I thought wow... a job like that at her age! [/i]