Snak

Mere indhold efter annoncen
Den kamp i Aalborg, det var da Jess Thorup agerede målmand? Ikke så mærkeligt vi tabte :)


Den detalje havde jeg glemt, men et kig på efbhistorik.dk fortæller, at i kampen i Aalborg hin april dag for meget tæt på 25 år siden fik vi udvist vores målmand, Ronnie Svenson, som jeg ikke har nogen som helst erindring om, i det 72. minut. I samme minuttal scorede AaB på straffespark, så det lyder meget logisk, at det kunne være Jess Thorup, der måtte tage tjansen som målmand. Det skal så siges, at straffesparksscoringen gjorde, at AaB førte 6-1, så det er måske en tilsnigelse, hvis man postulerer, at massakren i Aalborg alene kunne tilskrives, at Thorup agerede målmand:-)

Tilbage til nutiden, jeg har da også min tvivl om, hvor vidt Lungi på sigt er den rigtige træner, og man må jo også bare konstatere, at det hold, vi har nu, ikke just leverer prangende. Men man skal bare ikke gå i panik, fordi OB giver os en snitter. Det er vist, hvad jeg ville bidrage med.

Og så lige tilbage i tiden igen. Da vi i slutningen af det 20. århundrede havde ligget og rodet rundt i lavere rækker nogle år, og hvor tilskuerinteressen til EfB´s hjemmekampe var meget mådeholden, mit yndlingseksempel, er hjemmekampen 1. juni 1997 mod ingen ringere end Fredericia, ja der var vi 271 mennesker på lægterne!

Man valgte så lidt senere det år at hente Viggo som træner i stedet for datidens Lungi, Jørgen Bach, og man hentede Jess Thorup, og så var rejsen til de højere lag startet.

Der skal nok lidt mere end en kompetent træner og én god spiller til i vore dage.
Efb, Standard Liège, Werder Bremen, Spurs, FC Metz Landshold: België/Belgique/Belgien
Jupp heynckes var tydeligvis et større træner talent end lungi. I dagens fodboldverden bliver træner talenterne spottet ret hurtigt.

At lungis så vidt jeg ved eneste job udenfor EfB var et indisk kaos projekt fortæller vidst meget godt hvor stort et træner talent han er.

For så vidt behøver jeg ikke er kæmpe træner talent i EfB. Mindre kan også gøre det. Men at sammenligne lungi med heynckes er bare at gøre grin med heynckes, også selvom jeg godt har fanget at det var pga "tørheden". Men det kan jo være fint nok hvis man som en anden skriver , så har det taktiske snilde istedet for.



Jeg er også enig i at man ikke skal fyre ham og så ikke have en plan klar. Det vil også være dumdristig. Men enhver professionel klub med respekt for sig selv , har da en liste på kandidater såfremt et eller andet uventet sker? Og om ikke andet . Så kan det være at de sidste mange skuffende kampe , får speedet processen om en sportschef gevaldigt op? Så man forhåbentlig kan præsenterer en sportschef og en ny træner samtidig.

For det er ikke bare seneste kamp der er problemet. Det har været over længere tid at der her været en nedadgående kurve. Havde vi spillet hele sæsonen som vi har gjort i 2025. Så havde vi da klart været i nedrykningsspillet.

Det kan man som bestyrelse da ikke sidde overhørig.

Vi kommer ikke udenom, at den sportslige sektor skal være markant dygtigere.

Der er intet i de nuværende sportslige resultater eller arbejdet med truppen, der indikerer, at vi har et setup, der kan bringe os i nærheden af superligaen.

Som jeg ser det har vi en - i bedste fald - middelmådig sportslig ledelse - og en middelmådig økonomi.

Får vi en fremragende sportslig ledelse, kan ting lade sig gøre selv med en middelmådig økonomi.

Det bedste ville nok være, at man skruede på begge ting. Så vi får en god sportslig ledelse og et godt spillerbudget, det vil give et underskud på den korte bane, men sandsynliggøre, at vi kan blande os i kampen om superligaen. Der er råderum til det. Selvom det selvfølgelig er er uholdbart på lang sigt uden en oprykning - eller yderligere ekstraordinære indtægter.

Klubbens egen vurdering er, at de to ældste ungdomshold ikke rummer en kvalitet, der gør, at vi kan forvente spillere herfra i nævneværdigt omgang - bortset fra Lucena måske. Derfor skal der i de kommende år hentes spillere udefra.
Bare for en god ordens skyld, så har jeg skam stor respekt for Heynckes, og jeg aner ikke, om han er kedelig. Men det mente Daum, som bestemt ikke var kedelig, altså, at han var.
Jeg håber også, at det er ret tydeligt, at jeg egentlig alene laver allegorien, fordi jeg synes, at Lungis underholdningsværdi er trekvarthamrende ligegyldig i forhold til en vurdering af, om han er den rette træner. Og hvis det ikke fremstår tydeligt nok, ja men så magter jeg ikke at tydeliggøre min pointe.
Og ellers hviler jeg min sag. God søndag og god påske
Efb, Standard Liège, Werder Bremen, Spurs, FC Metz Landshold: België/Belgique/Belgien
Jeg tillader mig at komme med et par objektive (så meget som de nu kan være det) observationer set udefra. Tag det for hvad det er, jeg ved ikke hvad I ved, men har måske et lidt anderledes perspektiv fra min mangeårige tid som SIF fan.

1) Man bør aldrig tage store beslutninger på baggrund af en ekstremt negativ situation/skuffelse, selvom det ofte er der konsekvenserne er tydeligst. For jeres skyld ser jeg Agerholm (tror jeg han hedder), som en af de aller farligste personer i forhold til at skabe succes på den lange bane. Manden virker udefra set, som en kyniker bl.a. med udtalelser om at være ret upåvirket af at fyre folk, da han har fyret op imod 800 mand tidligere. Det synes jeg er bekymrende fra en ledende person. Ofte er opsigelser konsekvensen af dårlige ledelsesmæssige beslutninger, så hvis man ikke påvirkes af det, tyder det på en mangel på selverkendelse og refleksion. Jeg har set mange af den slags ledere, og de veksler typisk mellem succes og fiasko fordi de er meget handlingsparate, men knap så dygtige til at forstå hvornår og hvorfor de skabte en succes. Det bliver med andre ord lidt tilfældigt. Og i Esbjerg har man bare forudsætningerne for at lykkes. Det kan man også godt opnå lidt på lykke og fromme, men det skal jo helst være på et kontinuerligt og klogt forløb, hvis succesen skal være vedvarende.

2) Jeg tror jeres træner er den rigtige for klubben her og nu. Jeg er grundlæggende enig i at han næppe har kompetencerne til at revolutionere sporten og taktiske udfordre de dygtigste i landet. Men spørgsmålet er også om det er det klubben har brug for lige pt.

Hvis jeg stod i spidsen for klubben (det gør jeg gudskelov ikke, for jeres skyld), så ville jeg gå meget langt for at skabe en rolig og dynamisk fremdrift, hvor nøglepersoner føler sig trygge i sædet, selvom man får nogle knubs a la dem I møder i øjeblikket. I har haft så meget uro og “triggerfinger” at jeg forestiller mig at både spillere og personale har brug for den diametrale modsætning.

3) Spillestilen ser tumpet ud, når man bliver straffet, som I gjorde mod OB. Det minder om da Kent Nielsen rykkede ned med SIF i sin første sæson med meget sammenlignelig taktisk oplæg. Vi indkasserede 3-4 mål i mange kampe og uanset hvor godt vi spillede var det umuligt at gøre op med de mange fejl.

Det man har set efterfølgende er dog, at når man (over tid) får taktikken ind under huden, og får ryddet op i truppen, så den er strømlinet til det taktiske oplæg, så kan det virke enormt godt. I har mange gode betragtninger herinde og mange af de samme kritiske røster (frustrationer) som jeg genkender fra mig selv og mine medfans. Men konklusionen i SIF må i hvert fald være at vi tog fejl, og organisationen havde ret. Jeg tror I vil opleve det samme, hvis ledelse har samme ro og tro på konceptet. Men det kræver det så også!

4) Truppen er ret ung og uprøvet, men jeg ser en del af de samme ting som jeg så i SIF i de år hvor vi indbyggede konceptet. Nogle spillere vil uundgåeligt falde fra - og sikkert se langt bedre ud i et andet koncept, mens nogle af dem I bander over i dag vil falde ind og blive nøglespillere, fordi de er kloge spillere. Da vi hentede Mark Brink hos jer var han også semi udskældt, og i bund og grund passede han bare ikke ind i konceptet. Den måde I spiller på i dag ville gøre ham til klubbens absolut største stjerne - også set ud fra det niveau han havde dengang og ikke der hvor han er i dag.

Jeg forstår til fulde drømmen om at få indlemmet nogle af de unge nu, men jeg forstår faktisk godt at træneren forsøger nogle andre ting først. Det er vigtigt at finde ud af hvilke spillere i truppen man skal arbejde videre med, og hvilke der skal skiftes. Talenterne skal nok blive der, medmindre talentet er så ekstraordinært at store klubber allerede står og venter, men det er ikke mit indtryk at I vælter jer I dem. Konceptet med at spille dem ind, med den forventning at de er klar til mere ansvar til den nye sæson forstår jeg til fulde, men jeg er ikke sikker på at det samlet set er den rigtige løsning i jeres situation. Jeg står lidt i samme frustration i vores situation, men argumentet er at man er ved at finde ud af hvilke af de eksisterende trup spillere der bedst passer ind på den lange bane, velvidende at nogle af talenterne kommer til at overhale dem indenom i løbet af det kommende år.

Vi står dog også lidt i den modsatte situation. Vi spiller imod dårligere hold og bør derfor have gode forudsætninger for at indlemme unge gutter i en harmonisk trup. I jeres situation, får man ganske givet nogle hår på brystet af at spille i en 0-6 kamp, men man taber måske også noget af den gå-på-mod og selvtillid, som er essentiel at opbygge.

Nå - Anyway. Det var blot lidt betragtninger. Og så er jeg i øvrigt dybt misundelig på det bold.dk klubnetværk I har fået skabt herinde. Det skal I arbejde hårdt for at fastholde. Det er mildt sagt røvsygt at være passioneret fan af en klub, hvor der ingen dynamik og diskussion er :-)
Silkeborg IF
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg tror der er nogen der slet ikke forstår hvor pinligt det er at tabe 0-6 på hjemmebane, og det er blot få kampe efter, at vores direktør for åben skærm har snakket om oprykning næste sæson eller endda i år.

Det er simpelthen så virkelighedsfjernt.

Truppens forfatning og trænersituationen står i stærk kontrast med de ambitioner klubben har.

0-6. På hjemmebane. Og der bliver talt om oprykning? Få nu fødderne ned på jorden, og kom i gang med jeres arbejde.
Tak for dét indlæg SotD.

Navnligt dit punkt 3 giver rigtig fin mening - i det hele taget spændende paralleller mellem SIF og EfB, som er 2 forskellige steder på rejsen.
Truppens forfatning og trænersituationen står i stærk kontrast med de ambitioner klubben har.
0-6. På hjemmebane. Og der bliver talt om oprykning? Få nu fødderne ned på jorden, og kom i gang med jeres arbejde.


Enig! Så lavt et bund niveau kan ikke forklares med en dårlig dag.
Hørt, forretningsdelen har fået og får masser af opmærksomhed, nu skal sportsdelen have noget kærlighed.
En sportschef og gerne en fodboldkyndig i bestyrelsen, ja tak.

Masser af gode indlæg, en sand fornøjelse.
Glimrende, konstruktivt indlæg SotD.

Jeg er enig et stykke af vejen, men der dog meget væsentlige forskelle. Fx tåler Lungi på ingen måde sammenligning med Kent Nielsen. Derudover har Silkeborg og havde også dengang et bedre økonomisk udgangspunkt og en bedre historik med at avle egne talenter.

Man skal også huske at de fejl vi laver bliver begået af spillere, som ikke supererfarne, men dog har spillet rimeligt kontinuerligt på førsteholdet de sidste par år. De laver selvfølgelig heller ikke denne type fejl i alle kampe, langt fra, men det slår mig at vi alligevel bliver overmatchet på forhold, vi burde være forberedt på at kunne håndtere.
Annonce