Redigerettirs 22. apr 2025
Jeg bliver nødt til at sige, at Lungi også har et kæmpe medansvar for den trup, vi har nu og for, at vi har et hold med meget lidt struktur.
Vi har altså stadig et middelgodt budget til denne række, men pengene bliver klattet væk på spillere som ikke er klar, gode nok eller færdige.
Jeg tvivler helt ærligt på, at nogen af dem, vi hentede i vinters - Buus undtaget - kommer til at kunne gøre en forskel på det her EfB-hold.
Jeg tror ikke, Blicher er god nok, for så burde han have spillet noget mere nu. Ankersen er færdig. Det er så vildt, hvis hans kontrakt bliver forlænget. Noah Strandby træner ikke engang med holdet endnu, så vidt jeg ved. Og Vigen skal åbenbart bygges op over en hel forårssæson. Det er to måneder siden han blev hentet ind. Jeg synes det er at svine med penge, som klubben i forvejen ikke har voldsomt mange af.
Vigen havde dog to tre fine aktioner i dag, og skiller sig fint af med bolden - så jeg krydser fingre for, at han kommer i gang, men det er godt nok risikabelt at hente en spiller der er så langt fra kampformen og som samtidig har en betydelig skadeshistorik - og så satse på at man kan bygge holdet op omkring ham. Det minder om flere af NES signings, hvor CV´et var flot, men fysikken ikke kunne følge med længere.
Vi har nu tabt fem hjemmekampe i træk med 1-12 i målscore og vi har vel ikke været bedst í nogen af dem. Vi har tabt 8 ud af de seneste 10 kampe. Og så brølestærk er rækken altså heller ikke.
EfB kommer ALDRIG til at rykke sig, hvis ikke der kommer dygtigere mennesker ind i den sportslige sektor. Og så klubben snart erkende, at Lars Lungi ikke er dygtig nok.
Min udlægning af det her er, at det er EfB-bias - altså favorisering af egne spillere, trænere mv. - der gør, at vi ikke kommer videre. Det er åbenbart en kvalitet i sig selv, at have et tilhørsforhold til klubben i forvejen. Det er amatøragtigt, det der foregår, og man er ved at forspilde al momentum, fordi det er vigtigere, at det er gode gamle EfB´ere, der skal være ombord end det er at skabe resultater.
Forstå mig ret, det er naturligt, at der også er folk fra Esbjerg i klubben, det siger sig selv, men det må simpelthen ikke skygge for, at det er resultaterne og præstationerne på banen, der tæller.
Når Ole Bruun skriver, at Ankersen er klubbens bedste kantspiller, så er han en del af problemet. Eller "toneangivende i offensiven", som man nu kan læse på JV. Det er simpelthen så svært at tage seriøst. Han har ikke en eneste vellykket offensiv aktion, han bliver ikke målfarlig, han sætter ikke de andre i scene - og bliver ikke bedre. Han har lavet en assist (på hjørnespark) og vel haft to kvalificerede skud på mål i de fem, seks kampe, han er startet inde.
Der var dog også positive momenter i dag. Vigen lavede et fint indhop. Synes også Tjørnelund gør det ganske godt. Også ok indsats fra From og Troelsen, selvom de spillede bedre i Horsens efter min mening.
Jeg forstår ikke, hvor vi spiller med Meyer i stedet for Skipper. Jeg synes Skipper har gjort det noget bedre og er markant bedre med bolden. Vi har også kontrakt med ham de kommende år, så jeg tænker kontinuitet bør vægtes her. Lungi kune lige så godt have Stagaard på bænken og Troelsen tilbage, når vi nu har en del fornuftige midtbanespillere at vælge i mellem.