Som du er inde på, kan miljøet være årsagen.
Jeg tror en anden årsag kunne være, at EfB aldrig har haft en rød tråd.
Jeg husker at taktikken var meget direkte i tiden omkring pokalfinalen og europæisk gruppespil.
Taktikken under Lammers, med bronzemedaljerne, var meget at stå kompakt og satse på kontra eller dødbolde.
Under PMG og den dag i dag er taktikken meget højintenst med aggressivt pres.
Mindst 3 forskellige tilgange til spillet indenfor 10-12 års tid, jeg tror det er derfor at nogle talenter blomstrer i andre klubber - Fordi de klubber har en specifikt spillestil og ét eller to af vores talenter kan bruges ved dem.
Man kan lidt flabet og sat på spidsen sige, at de tre "forskellige" tilgange til spillet i høj grad bygger på de samme grundprincipper, når vi har kuglen.. EfB har generelt historisk set haft mest succes, når spillestilen har været overvejende direkte med spil og løb i længderetningen, som faktisk er det, der var kendetegnende i de tre perioder, du selv lister op her, hvilket jeg finder lidt sjovt bliver beskrevet som værende forskellige, fordi de var måske ikke fundamentalt forskellige alligevel. Så er jeg med på, der er flere nuancerede detaljer og særligt i spillet uden bolden ift vores forsvarsspil- og erobringsspil, hvor de adskiller sig, men det er bare ikke de detaljer, du selv kommer ind på her - her bliver jo faktisk highlightet fokusset på længderetningen i spillet.
Niels Frederiksen, som var træneren i de europæiske gruppespil, var jo meget inspireret af Dortmund i disse år, som på grundprincipperne også var det, vi byggede vores "nye" spillestil på under PMG og dermed stadigvæk kører med hos akademiet i dag.
Disclaimer: Jeg er selv en uddannet træner, så jeg er selvfølgelig med på, at spillet er mere nuanceret, end det bliver stillet op på et debatforum, det var bare en flabet kommentar, da jeg selv fandt beskrivelsen af de "forskellige" spillestile lidt "søgt".
Ret beset kan man sige, at førsteholdet i EfB i store perioder har været lagt an på samme principper. Spil i længderetningen.
Problematikken, som jeg ser det, har været, at man på akademiets side faktisk ikke arbejdede ud fra en spillestil, der gennem fodboldopvæksten i akademiet skulle ligne noget, der blev praktiseret på førsteholdet. Akademiet arbejde i store perioder også med forskellige spilsystemer uanset, hvilket system førsteholdet benyttede eksempelvis - samt at akademiet i højere grad føjede DBU i spillerudviklingen ift spidskompetencer, der skulle trænes, og spillets positioner, der skulle highlightes, selvom disse karaktertræk måske ikke var noget, der var udpræget gældende hos EfB, når de så ramte førsteholdet. Og her er der klart en pointe i, at når man faktisk begynder at uddanne sine spillere indenfor de karaktertræk, som man vil bruge på førsteholdet, så bliver det lettere at gå ind på førsteholdet. Det er noget, der først blev sat i værk, da PMG kom til - hvilket er skræmmende nok at tænke på, og det er jo så selvfølgelig også noget, vi først vil kunne se effekten af på sigt, da udvikling ikke sker fra en dag til en anden.
Troels Bech var inde på noget lignende det samme i en podcast både omkring OB samt i bogen angående stilændringen under Zorniger i Brøndby.
Det ligger ikke til hverken Brøndby eller OB at skulle spille for mange pasninger på tværs af banen eller skabe kontrol over kampene gennem det, som Bech beskriver som "Liebhaveri-fodbold". Brøndbys fordel er, at der kan komme enorm energi fra deres fanbase, når de bliver involveret i kampene, og den nemmeste måde at få fansene involveret i kampene på er ved, at der er aktion i kampene, og man får sat afslutninger afsted. Derfor valgte Brøndby at gå med strategi 6.4. Ikke fordi det var moderne, men fordi det var foreneligt med hvad kulturen var i og omkring Brøndby, og hvorfor det kunne give ekstra procenter til holdet.
På samme måde er det jo interessant at kigge på, hvordan EfB har lavet succesfulde hold førhen, og det har i høj, høj grad været gennem spil i længderetningen snarere end "Liebhaverifodbold" (Bech sagde selv, at en fejl han ofte lavede i forskellige klubber som EfB og OB var, at han forsøgte at fremtvinge sin egen stil "Liebhaverifodbolden" ned i en klub, hvor det ikke var kulturen)
Kulturen i EfB har vel ofte været - og der vi har haft succes har været ved, at vi har spillet i længderetningen mere, end vi har fokuseret på kontrollen over kampen med pasninger på tværs af banen. Derfor giver det mening, at man nu begynder at uddanne spillere til at presse og spille i længderetningen. Men det er først noget, man vil se effekten af senere.
Dog vil det være forkert at sige, at det er tre forskellige stilarter, som er praktiseret på førsteholdet. Der var forskellige nuancer, korrekt, men stilen har vel ret beset været meget ens - i hvert fald i de tre highlightede perioder med succes.
- Det var derfor også enormt interessant at læse med fra sidelinjen, hvordan mange har været imod, når Lungi (som ret beset også har været igennem DBU-karrusellen) har instruereret spillerne i at skulle spille kort på målspark og bygge op i eget felt med kortere pasinger. Det har medført kritik og skuffelse herinde, fordi det netop ikke er kulturen, vi er "vokset" op med. Man kunne jo fristes til at tænke, at den gode Troels Bech af og til har ret i noget, når han kommer med sine reflekterende udtalelser.