Snak

Mere indhold efter annoncen
Noget jeg godt kan lide ved den måde EfB spiller på nu er, at det skal gå rask fremad. Vi skal op og have afsluttet.

Det er så ikke helt så tydeligt i det her halvår, men det har været tanken.

Jeg kan stadig huske beton fodbolden under Olafur Kristjanson i 20/21 sæsonen. Jeg kunne ikke gang glæde mig over en sejr, for det var fandme så røv kedeligt.

Så vil jeg hellere spille 3-3 end at vinde en røvkedelig 1-0 sejr.

Forstå mig ret, man må godt spille røvkedeligt og vinde 1-0 når det sikrer sejr over en modstander der er niveauet over en selv, eller hvis det sikrer en titel, men ikke som standard. Standarden er og bør være underholdning, og det kommer ikke igennem beton fodbolden.
Tidligere bruger hed Wuhaa. 1924.
Æsbjerg og EfB Boldtossen
Som EfB-Boldtossen er inde på, så forholder du dig allerede negativt til kommende sæson, til trods for at den nuværende trup er meget ung + Vi har fået det sportslige setup på plads med to nøglepersoner.

Jeg synes jo ikke selv, at jeg er negativ, men jo jeg forholder mig helt klart kritisk og iagttagende, præcis som jeg gjorde overfor PMG og ledelsen før dem.

Der har været ufatteligt mange gode indlæg i dag, og de omhandler alle tre nøgleemner i EfB.
1. Akademi
2. Trup
3. Økonomi

Hvis vi starter med akademiet, så har ledelsen klart meldt ud, at man vil beholde Ligaakademiet.

Det er dyrt, og det betyder, at man må spare alle andre steder i klubben, blandt andet på førsteholdstruppen. Det vender jeg tilbage til.
En af udfordringerne ved akademiet er jo tydeligvis, at vi lige nu ikke vælter i store talenter, og som der også er nævnt i dag, så giver andre klubber mere spilletid til teenagere end EfB gør. Kolding (der har et divisionsakademi) blev nævnt, men også OB og Fredericia bruger flere teenagere end EfB (Fredericias er lejesvende fra FCM, men det viser stadig, at man godt kan spille med teenagere i første division). En anden udfordring, der bliver nævnt ved akademiet er, at det er svært at tjene penge på salg, derfor skal klubben helst rykke op i Superligaen. (Jeg vil forøvrigt lige gøre opmærksom på, at jeg ikke er modstander af akademiet, jeg mener dog, at et divisionsakademi, ville være mere økonomisk realistisk/forsvarligt i EfBs nuværende situation).

Ser vi så på truppen, som Lungi selv beskrev, som et ordinært første divisions hold, så har vi en trup, der har haft det utroligt svært i foråret. Sølle to sejre og syv point er det blevet til. Ud fra den betragtning, har jeg meget svært ved at se, hvordan den her trup pludselig skulle begynde at vinde en masse kampe.

Jeg er med på at man har hentet en sportschef og en analytiker, men de kan altså ikke udføre mirakler med et meget beskedent budget.

Derfor kan det også undre, at man har forlænget med Ankersen, man har nu Vigen, Ankersen, Hvidt og Strandbygaard, som er meget svære at vurdere. Ankersen kan man jo se, ikke har niveauet til et tophold i første division længere. Hvidt og Strandbygaard ved vi ikke hvor står, og det er bekymrende at Vigen, der har spillet meget lidt de sidste par sæsoner, samtidig spiller så lidt som han gør. I mine øjne bruger man lønkronerne forkert i et meget stramt budget. Jeg har svært ved at se, hvordan man skal flytte den her trup sportsligt, så den kommer til at spille med om oprykning. Resultaterne taler for sig selv.

Til sidst er der økonomien. Som klubben også selv nævner, så er det svært at få økonomien til at hænge sammen i første division, og derfor er en oprykning nødvendig. Problemet er bare, at man har skåret førsteholdet ind til benet, for at lukke den økonomiske blødning, som er dyrt akademi er med til at skabe, og det gør, at det er meget svært at forestille sig, at EfB skal kunne spille med om oprykning i kommende sæsoner.

Næste sæson kommer vi til at møde enten Lyngby, Vejle og/eller AaB. Tre klubber der kommer ned med faldskærmspenge og en langt større økonomi end EfB. De kommer ned i en række hvor Horsens, også er langt foran os økonomisk, og derudover der kan man sagtens argumentere for, at også Kolding og måske Hvidovre er et par skridt foran EfB sportsligt.

Jeg ser derfor en gotisk knude.
Man har ikke råd til at satse, og sætte en trup sammen, der kan rykke op, men man har heller ikke råd til, at blive i første division.

For mig ligner det en umulig opgave, at man både vil have et ligaakademi, en trup der kan rykke op, og nogenlunde økonomisk bæredygtighed. Det er som at blæse og have mel i munden. Det er ufatteligt svært for ikke, at sige umuligt.
Jeg tror lige du skal læse hans indlæg lidt nærmere, han har jo nærmest været forsigtig i sit gæt på lønningerne til Ankersen og Lungi.. 500.000 om året giver ca 42.000 DKK om måneden.. jeg tror personligt at de begge tjener mere end det hver især

Tænker man brutt/netto? Der kommer jo også pension, feriepenge, forsikringer m.m. Så lønudgiften er noget højere end hvis man bare tænker beløbet på spillerens månedlige lønseddel.
:RomantiskPragmatiker

Fint indlæg og ganske rigtigt havde de det til fælles, at spillet skulle foregå i længderetningen, gerne hurtigt.
Dog synes jeg at tiderne dengang var fyldt med kaos i forhold til adskillige trænere på kort tid, som gjorde at EfB altid skulle omstille sig til nye taktiske greb.

:Womble
En af udfordringerne ved akademiet er jo tydeligvis, at vi lige nu ikke vælter i store talenter, og som der også er nævnt i dag, så giver andre klubber mere spilletid til teenagere end EfB gør. Kolding (der har et divisionsakademi) blev nævnt, men også OB og Fredericia bruger flere teenagere end EfB (Fredericias er lejesvende fra FCM


Fredericia´s startopstilling fra seneste kamp indeholdte nul teenagere.
Deres gennemsnitsalder er på 24,36.
De to teenagere fra FCM du refererer til fik hhv. en halvleg og en halv time på banen - De resterende indskiftere var i alderen 21-26.
Den sidste lejesvend fra FCM, deres keeper, er 24 år.
Kolding´s ditto indeholdte én enkelt teenager, som er lejet i AGF.
Kolding skiftede dog én enkelt teenager ind også, Frederik Møller som vi har haft oppe at vende, som kom ind efter 67 minutter.
En startopstilling med en gennemsnitsalder på 23.
EfB havde ingen teenagere i seneste startopstiling.
Gennemsnitsalderen var 23,8.
Lucena kom ind og fik lidt mere end en halv time, som eneste teenager.

Fredericia har et ældre hold, end vi har.
De har 3 teenagere, hvor de bruger 2 af dem sporadisk og den sidste har fået 31 minutter efter vinterpausen.
Kolding har 4 teenagere i truppen, 2 spiller slet ikke og de sidste to er hhv. fast mand, hentet i vinterpausen og den sidste endnu en sporadisk spiller.
Så jeg forstår ikke helt hvor du har det fra, at Kolding & Fredericia er bedre til at bruge teenagere?

Samtidig vil jeg også lige ind på det med store talenter.
Lucena er vel et stort talent på blot 17 år?
Dernæst vil jeg gerne høre din vurdering af U19- & U17-holdene, når du mener, at vi ikke vælter os i store talenter.
To spillere fra U19-holdet, som jeg tror kunne blive spændende er:
Offensivspilleren Aksel Lund Jørgensen som har scoret 8 mål i 17 kampe og Nikolaj Lund som har scoret et mål pr kamp, 7 ud af 7 - Jeg mener ovenikøbet at han er central midtbane.
Æsbjerg
Fredericia´s startopstilling fra seneste kamp indeholdte nul teenagere.
Deres gennemsnitsalder er på 24,36.
De to teenagere fra FCM du refererer til fik hhv. en halvleg og en halv time på banen - De resterende indskiftere var i alderen 21-26.
Den sidste lejesvend fra FCM, deres keeper, er 24 år.
Kolding´s ditto indeholdte én enkelt teenager, som er lejet i AGF.
Kolding skiftede dog én enkelt teenager ind også, Frederik Møller som vi har haft oppe at vende, som kom ind efter 67 minutter.
En startopstilling med en gennemsnitsalder på 23.
EfB havde ingen teenagere i seneste startopstiling.
Gennemsnitsalderen var 23,8.
Lucena kom ind og fik lidt mere end en halv time, som eneste teenager.

Fredericia har et ældre hold, end vi har.
De har 3 teenagere, hvor de bruger 2 af dem sporadisk og den sidste har fået 31 minutter efter vinterpausen.
Kolding har 4 teenagere i truppen, 2 spiller slet ikke og de sidste to er hhv. fast mand, hentet i vinterpausen og den sidste endnu en sporadisk spiller.
Så jeg forstår ikke helt hvor du har det fra, at Kolding & Fredericia er bedre til at bruge teenagere?

Du kan jo ikke bare tage udgangspunkt i en enkelt kamp.
For Fredericia har har Kristjansson alene spillet cirka 1800 minutter indtil videre i sæsonen. Derudover har Adam Nygaard spillet cirka 500 minutter, mens Jonathan Lindekilde har spillet cirka 1400 minutter.
Alt i alt har teenagere i Fredericia spillet 3700 minuteres fodbold, sammenlignet med EfB, hvor Baldurson, Lucena og Blicher tilsammen har spillet Cirka 170 minutter i første division.

i OB har William Martin spillet 800 minutter, Sandberg 50 minutter, Hansborg-Sørensen 210 minutter, Askou 110 minutter, McCoy 220 minutter, Markus Jensen 800 minutter.
Alt i alt har OB givet cirka 1900 minutters spilletid til teenagere, mod EfBs 170 minutter.

Hos Kolding har Luka Callø spillet 430 minutter, mens Fredrik Møller har spillet 630 minutters fodbold i første division. Det giver samlet 1060 minutter, mod EfBs 170 minutter.

Du kan ikke tage udgangspunkt i en enkelt kamp, hvis du vil tilbagevise andre brugere. Det er simpelthen for dovent.
Samtidig vil jeg også lige ind på det med store talenter.
Lucena er vel et stort talent på blot 17 år?
Dernæst vil jeg gerne høre din vurdering af U19- & U17-holdene, når du mener, at vi ikke vælter os i store talenter.
To spillere fra U19-holdet, som jeg tror kunne blive spændende er:
Offensivspilleren Aksel Lund Jørgensen som har scoret 8 mål i 17 kampe og Nikolaj Lund som har scoret et mål pr kamp, 7 ud af 7 - Jeg mener ovenikøbet at han er central midtbane.

Jeg er enig i, at Lucena er et stort talent. Jeg forholder mig egentlig bare til, at udover Lucena, så har vi ikke rigtigt give spilletid til nogle teenagere. Samtidig har Agerholm udtalt, at man i de ældste årgange på akademiet ikke har så høj kvalitet, som man kunne ønske.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
:Womble

Du kan ikke tage udgangspunkt i en enkelt kamp, hvis du vil tilbagevise andre brugere. Det er simpelthen for dovent.


Du har ret, det er vel dovent af os begge, at vi helt har glemt at tælle de minutter Julius Beck har fået som teenager, altså inden sin 20. års fødselsdag d. 27. april - Hvor vi i øvrigt spillede mod Fredericia, som gav i alt 105 minutters spilletid i den kamp, til teenagere.

Julius Beck har altså spillet 1357 minutter som teenager - Jeg har udeladt kampe i future cup.
Med de minutter overhaler EfB dermed Kolding på antal minutter givet til teenagere i denne sæson.
Som en klog man engang skrev på bold.dk, det er simpelthen for dovent, hvis man vil tilbagevise andre brugere.

Samtidig så har Jonathan Lindekilde spillet 249 minutter efter vinterpausen, det er i alt 2,76 kampe ud af 11 kampe.
Det ligner dog han har været skadet på et tidspunkt, må jeg dog indrømme.

Jeg er enig i, at Lucena er et stort talent. Jeg forholder mig egentlig bare til, at udover Lucena, så har vi ikke rigtigt give spilletid til nogle teenagere


Som skrevet tidligere, så har Julius Beck har været teenager helt frem til kampen i Fredericia d. 27 april.
Nu er det ikke fordi der skal gå Reddit i den herinde, men er der nogen af jer der har sjove anekdoter, pudsige historier og andre ting i den dur om nuværende og tidligere spillere, som I har lyst til at dele?
Elsker at diskutere fodbold - altid saglig, aldrig personlig!
Steffen Dam som flere har omtalt herinde er blevet ansat i sønderjyske.

EfB sætter større fokus på stadionoplevelsen ved at søge to nye medarbejdere: https://efb.dk/job-bliv-en-del-af-efb-og-vaer-med-til-at-styrke-stadionoplevelsen/

Det passer nok meget godt ind i det kommercielle fokus, som vi kan forvente af Aggerholm. Bliver spændende hvad effekten bliver.
Tidligere bruger hed Wuhaa. 1924.
Træner søgning kan blive interessant.
Agerholm gled af på spørgsmålet fra OLE Brunn om det var hele teamet som skulle fornyes.
Hvis det er det kunne det være en udlænding .
Annonce