manglende kritisk journalistik
Du mener ikke der mangler mere kritiske øjne på hvordan klubben styres/er blevet styret?
Selvfølgelig skal det foregå ordentligt og i en god tone. Men jeg synes da det er ret åbenlyst og helt fair når mange af os mener klubben er blevet strøget med hårene ift hvordan de lokale medier aka Ole Bruun har dækket begivenhederne.
Måske er det fordi vi er vestjyder og helst ikke tager den mere direkte vej. Måske mener lokalmedierne ikke der er noget at dække. Men det er vi nu en del fans der ser anderledes på.
Og jeg ser ikke nogen personer i eller omkring EfB som værende onde eller ønske at fastholde klubben i et dårligt morads. Men jeg ser en klub der har været i stor grad og tildels stadig er (dog i mindre grad), omgivet af kammerateri og vennetjenester.
Personer som NES og Lungi har helt sikkert hjertet på rette sted og vil kun det allerbedste for EfB. Men derfor kan vi jo stadig godt sætte spørgsmålstegn ved om de har de fornødne kvaliteter. Historien viser jo et ret andet billede, særligt omkring NES.
Hvorfor skal der død og pine findes roller til de to når klubben allerede er presset på økonomien? Det er da helt legitimt at være forundret over.
Det har intet med konspirationsteorier at gøre - i hvert fald ikke fra min side.