Snak

Mere indhold efter annoncen
@skjold
Jeg så ham også i Odense i dag.

Men hvis en kandidat til posten møder op, hvor du og jeg samt pressen bemærker det - før sportschefen har meldt ud, tager han nok ikke ansættelsesprocessen og sin fremtidige arbejdsgiver seriøst nok.
Men vi får se …
Ja, jeg søgte lidt baggrundsviden om Løvenkrands og hans inspiration (bl.a. Pedro Caixinha) og det ser egentlig ikke uinteressant ud, men som du siger – vi får se.
I princippet kunne han jo være på stadion i et helt andet ærinde, som f.eks. foreslået scouting for Rangers.
Det kan vel heller ikke helt udelukkes at han vindueskiggede for hans tidligere arbejdsgiver i det nordjyske, som i den kommende sæson skal konkurrere med vestjyderne.
Arsenal FC, Real Madrid, FC København, wonderbars: https://www.youtube.com/watch?v=HavKbRPC9Z8
@laffoe - tak, og ja må da give et lille hak i selvforståelsen at blive slået af en miniputnation :)

Om han er den rette - eller blot en lidt ivrig kandidat - må tiden vise. Jeg vælger at tro/håbe, at vores nye folk ved, hvad de gør. Nu må det sgu da være på tide, at vi får lidt medvind.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Breinhof
Vi har en direktør og en sportsdirektør uden nogen erfaring og en træner med et enkelt års senior erfaring. Det er fedt at de prøver noget nyt og tager nogen chancer, men det er lidt for modigt for mine nerver.

Jeg tænker præcist det samme. Men lad os nu se. Jeg håber Løvenkrands er en and.

I min verden har Løvenkrands alt for lidt erfaring til, at man bør give ham så stort et job. Hvis det absolut skulle være, så burde han ansættes på akademiet.

Jeg har set lidt på hans træner karriere.

3 sæsoner som ungdomstræner i Rangers. Først på halvtid som decideret ungdomstræner og senere på fuldtid, som træner for klubbens U23 hold.
1 sæson i første division med Fremad Amager.

8 måneder i AaB som cheftræner for U19 og en af assistenterne for førsteholdet.

Jeg mener, at EfB i sin nuværende forfatning og med en sportschef, der skal ud og vise, at han kan sit kram, så er Løvenkrands en kæmpe lottokupon.
Jeg tror Løvenkrands er på en shortlist blandt 4-5 andre. Det jeg synes man kan hæfte sig ved er hans profil. Relativ ung og uprøvet og har vist tilpas nok til at man tør satse på ham. En sådan ansættelse vil være et kalkuleret sats. Den mere sikre vej er også dyrere. Med grundigt forarbejde i form af referencer, samtaler og vurdering af meritter og hvordan de passer ind i de kriterier der er sat op (faglig forståelse, fodboldfilosofi, kommunikation, lederskab, målgruppeerfaring, åbenhed for videre læring, kulturmatch, personlighed mm) kan man finde en profil der kan være lige så velegnet som den sikre løsning eller mere. Jeg er ikke stor tilhænger af Horsens nuværende model hvor der satses stort økonomisk. Så jeg hæfter mig ved at man går efter, hvis ikke Løvenkrands, så en der minder om hans profil.
Mathias
Så jeg hæfter mig ved at man går efter, hvis ikke Løvenkrands, så en der minder om hans profil.

Jeg må indrømme, at jeg har lidt svært ved at se, hvad hans profil er?

Han er 45 år, har samlet 5 års trænererfaring, hvor kun et år er med seniorfodbold.

For mig står han som totalt uprøvet.

Jeg ved godt der er meget diskussion om rygklapperi i EfB, og jeg er selv en af dem, der har nævnt det, men jeg ville klart foretrække Steffen Ernemann, der er yngre, og har langt mere trænererfaring, blandt andet gennem diverse ungdomslandshold, end Løvenkrands.

Jeg må indrømme, at jeg kan slet ikke se noget godt i en tidligere landsholdspiller, der er gået lidt til og fra trænergerningen, og som kun har siddet et år i sine to sidste jobs.
Hvad faen sker der? Ole Brun er områdets efb-journalist der dagligt følger klubben på tætteste hold. Alligevel er det et netmedie der breaker nyheden om Peter Løvenkrands. Så er der jo ingen grund til længere at have jv´s plus-abonnement.
Hans profil er trænertalent frem for den etablerede træner. Frederik Birk, Jacob Neestrup og Jakob Poulsen. En vej jeg synes det giver mening at gå.

Det er lidt useriøst at foretrække Steffen Ernemann på så spinkelt et grundlag. Som type og profil synes jeg også Ernemann er at foretrække frem for en etableret og dyrere træner.

Hvis efb gør deres rekruteringsarbejde grundigt, hvilket jeg ikke har grund til at tvivle på, så har jeg ikke kompetence eller viden til andet end at billige hvem end de ansætter.
Annonce