Tja - jeg synes først og fremmest det skal være en type, som kan noget på egen hånd og som er hurtig. Derfor synes jeg Pourie, der er kommet i overskud i FCK, er det fint bud. Vi skal ikke have en der minder for meget om Pusic for så bliver for lette at spille imod, fordi vi ikke kan true bagrummet - og fordi vi mister for meget i omstillingsspillet.
Pourie vil nok også mentalt have det ganske fint med at være "stjernespiller" i Esbjerg frem for "metervare" i København - og der kan tjenes penge på ham, hvis han slår til. Kan vi få ham for ca. det samme som MJ (et par mio.) er det ganske fint.
Mensah ser som tidligere skrevet også rigtigt god ud, men spørgsmålet er, om han er god nok, hvis han kommer til at spille på et hold, som vores med en mere boldbesiddende stil. Det er let nok at udnytte sin hurtighed på et kontrahold, men det bliver lidt sværere mod modstandere som står dybt.