Sandheden er, at der ikke findes én opskrift på succes i fodbold. Hvis der gjorde, ville alle klubber jo bare kopiere den.
Der er selvfølgelig nogle fællesnævnere for succesfulde klubber, men det her er ikke et computerspil med en enkel formel. Vi arbejder med mennesker, og mennesker er forskellige. Det gælder både spillerne og de ansatte i klubben.
Personalet i klubber som FCN og FCM er ikke de samme som i EfB, og det er sandsynligt, at de førstnævnte har medarbejdere, der er stærkere til at spotte og udvikle talenter. Det samme kan gælde for Viborg og Silkeborg, som i disse år har langt bedre resultater end EfB.
Måske har EfB’s talentudvælgelse ganske enkelt ikke været skarp nok. Flere har tidligere nævnt, og jeg har selv skrevet om, at EfB’s ungdomshold til tider har været præget af spillere, hvis forældre har en relation til klubben, enten via sponsorater eller ansatte. Det betyder ikke, at de spillere ikke kan være dygtige, for mange af dem er det helt sikkert. Men når der skal findes plads til trænernes eller sponsorernes børn, er der kun plads til de mest åbenlyse talenter uden relationer.
Problemet er, når dygtige børn, der måske ikke er top-lysende talenter endnu, fravælges til fordel for spillere på omtrent samme niveau, men med den rigtige relation. Det sender et signal om, at relationer kan vægte højere end præstationer, og i talentudvikling kan et tidligt fravalg være forskellen på en fremtidig divisionsspiller og en spiller, der helt stopper.
Ser man på de yngste årgange i klubben, går flere velkendte efternavne igen, både fra trænere og sponsorer. Nogle af dem er helt sikkert blandt de bedste spillere, og det skal naturligvis ikke være en ulempe at have et bestemt efternavn. Et godt eksempel er Lucena Jr., som er et åbenlyst talent og altid har været det. Han bør selvfølgelig ikke holdes tilbage på grund af sit navn.
Men hvad med de børn, der ikke har den fordel? Hvor mange har klubben mistet, fordi de blev fravalgt, ikke på grund af manglende evner, men fordi en anden på samme niveau havde bedre forbindelser? I mine mere end 40 år som fan af EfB har jeg set det ske mange gange, især fra 00’erne og frem.
Og vi ved, hvad der ofte sker, når disse relationsspillere bliver ældre. Når springet fra ungdoms- til seniorfodbold kommer, falder mange fra. Talentet rakte ikke til næste niveau.
Hvis vi allerede på dette punkt laver den slags fejl, er det ikke mærkeligt, at talentudviklingen i EfB halter langt efter de store klubber.
Der er selvfølgelig nogle fællesnævnere for succesfulde klubber, men det her er ikke et computerspil med en enkel formel. Vi arbejder med mennesker, og mennesker er forskellige. Det gælder både spillerne og de ansatte i klubben.
Personalet i klubber som FCN og FCM er ikke de samme som i EfB, og det er sandsynligt, at de førstnævnte har medarbejdere, der er stærkere til at spotte og udvikle talenter. Det samme kan gælde for Viborg og Silkeborg, som i disse år har langt bedre resultater end EfB.
Måske har EfB’s talentudvælgelse ganske enkelt ikke været skarp nok. Flere har tidligere nævnt, og jeg har selv skrevet om, at EfB’s ungdomshold til tider har været præget af spillere, hvis forældre har en relation til klubben, enten via sponsorater eller ansatte. Det betyder ikke, at de spillere ikke kan være dygtige, for mange af dem er det helt sikkert. Men når der skal findes plads til trænernes eller sponsorernes børn, er der kun plads til de mest åbenlyse talenter uden relationer.
Problemet er, når dygtige børn, der måske ikke er top-lysende talenter endnu, fravælges til fordel for spillere på omtrent samme niveau, men med den rigtige relation. Det sender et signal om, at relationer kan vægte højere end præstationer, og i talentudvikling kan et tidligt fravalg være forskellen på en fremtidig divisionsspiller og en spiller, der helt stopper.
Ser man på de yngste årgange i klubben, går flere velkendte efternavne igen, både fra trænere og sponsorer. Nogle af dem er helt sikkert blandt de bedste spillere, og det skal naturligvis ikke være en ulempe at have et bestemt efternavn. Et godt eksempel er Lucena Jr., som er et åbenlyst talent og altid har været det. Han bør selvfølgelig ikke holdes tilbage på grund af sit navn.
Men hvad med de børn, der ikke har den fordel? Hvor mange har klubben mistet, fordi de blev fravalgt, ikke på grund af manglende evner, men fordi en anden på samme niveau havde bedre forbindelser? I mine mere end 40 år som fan af EfB har jeg set det ske mange gange, især fra 00’erne og frem.
Og vi ved, hvad der ofte sker, når disse relationsspillere bliver ældre. Når springet fra ungdoms- til seniorfodbold kommer, falder mange fra. Talentet rakte ikke til næste niveau.
Hvis vi allerede på dette punkt laver den slags fejl, er det ikke mærkeligt, at talentudviklingen i EfB halter langt efter de store klubber.