Faktisk en rigtig interessant diskussion. For ja, drømmen er da at "lokale" spillere fra oplandet klarer det. Men der er virkelig ikke mange i de enkelte årgange der klarer cuttet og bliver professionelle fodboldspillere.
Jeg har selv spillet i EfB da jeg var yngre, og fra min årgang og dem tæt på, der var der da nogen der kom igennem nåleøjet, men ikke mange der endte på højeste niveau.
Med andre ord, så er talentmassen yderst begrænset i Danmark, og der er mange danske hold + udlandet der kæmper om de samme spillere. Derfor synes jeg, at klubber som FCM og FCN har set rigtigt ved at udvide deres talentarbejde til Afrika i begge tilfælde. Jeg ser f.eks. en Kudus, der lige er solgt til Tottenham, som en FCN spiller, da det var fra deres akademi han kom og fik sit gennembrud.
Jeg siger ikke at EfB skal gøre det samme, for der er også kamp om de talenter, og det er omkostningstungt, men det vil helt klart gøre at vi ville have større chancer for at forsyne vores bedste hold med talenter.
FCN hiver jo nærmest spillere "ud af røven" hver sæson, som bare er klar til øverste niveau. Kunne vi ikke bare blive den jyske pendant til dem, og lave et fedt miljø for unge, hvor de ved at vi ikke er bange for at give dem chancen, hvis de er dygtige nok selvfølgelig.
Blot lidt løse tanker!
Esbjerg i hjertet 💙🤍