Redigeretman 25. aug 16:46
@Acebone
Tak for dit perspektiv. Du har ret i, at det var en ekstraordinær situation for alle parter. Men at kalde kritikken "plat" overser en helt central pointe, som adskiller jura fra moral.
Kernen er ikke, om FCM juridisk set har betalt de procenter, de skulle, af det kontante beløb, de modtog fra Kazan. Kernen er, at FCM, ved at modregne en gæld, reelt set gennemførte en handel, hvis værdi var langt højere end det officielle, kontante transferbeløb. Denne konstruktion, uanset hvor juridisk smart den var, gik direkte ud over de klubber, der havde formet Anders Dreyer som spiller – herunder Esbjerg fB.
Jura vs. Moral:
Juridisk: FCM kan hævde, at de har fulgt reglerne til punkt og prikke baseret på den officielle transfersum, de indberettede til FIFA.
Moralsk: At bruge en "fidus" til at nedskrive værdien af en handel for at undgå at betale solidaritets- og udviklingspenge er et brud på selve ånden i FIFA´s regelsæt. Disse regler er netop skabt for at sikre, at mindre klubber, som Esbjerg, Ribe og Bramming, får en fair andel, når de udvikler spillere, der senere bliver solgt for store summer.
At henvise til, at "alle parter stod i en lortesituation," fjerner ikke ansvaret. FCM valgte en løsning, der primært gavnede dem selv på bekostning af de klubber, der havde lagt fundamentet for spillerens karriere.
Sagen eskalerede da også, da både Esbjerg fB, Ribe Boldklub og Bramming Boldklub i fællesskab valgte at gå videre med sagen til FIFA. Det understreger, at de klubber, der skulle have haft pengene, bestemt ikke følte, at de havde fået, hvad de var "berettigede" til.
Så ja, juridisk set har FCM måske deres på det tørre. Moralsk set er det en anden snak, og det er dén, der er værd at forholde sig til.