Snak

Mere indhold efter annoncen
Det blev John Kolawole fra CD Mafra. 21 prog nigerianer. Den er officiel
John Kolawole
Nu kan man aldrig stole på YouTube videoer, men på disse klips ligner han en rigtig boldvinder, meget atletisk/mobil: https://youtu.be/zl08oNhcoHk?si=c_WirCigAEJFhNeA
Han har tidligere været tilknyttet FCM´s ungdomshold
Han kunne godt ligne den person, vi har savnet til at stabilisere forsvaret
En moderne version af Jens Jørgen Bertelsen!
Ser lovende ud. Er vi færdige så?

Edit - ikke meget han har spillet i Mafra dog - og de rykkede ud af næstbedste række i Portugal. Omvendt må man gå ud fra, vi har været grundige og han kender DK.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Vi må se, der er stadig 40 minutter – er der nogen der kan se, om der stadig er lys på kontoret på Gl. Vardevej!
Dejlig sejr i går - vi var jo med længder det bedste hold. - Ja og så fik vi en masse unødvendig spænding.

Resultaterne taler for sig selv, og det skal der retmæssigt gives ros for! Godt gået af spillerne og den sportslige ledelse.
Personligt havde jeg mine bange anelser set ift. spiller afgang/tilgang. - det lysner nu, og det virker til at de har formået at rebalancere økonomien i samme ombæring - FLOT. (Modigt)

Der var ønsket tilgang på midtbanen - det fik vi. Spændende.
Vores nye keeper ser desuden stærk ud (kunne intet stille op i går)

Nu må der bakkes helhjertet op om holdet / ledelsen etc.



En god dag i går :)
Holdet vandt, der kom en yderligere forstærkning/tilgang, men allermest vigtigt var, at der blev meldt en målsætning ud. Det er ikke så meget at de vil i top 6 i denne sæson, men langt mere vigtigt er det, at de går efter oprykning i næste sæson.

Det kan kun betyde at der er sat gang i en langsigtet opgradering af holdet, med tilførsel af spillere der kan begå sig på en højere hylde. Der må komme bedre spillere i de kommende transfervinduer, for holdet skal forstærkes væsentligt, hvis vi skal kunne klare os i Suppen.

Jeg ved godt at det først er i sommeren 2027 der (måske) står Superliga på menuen - men det er med garanti ikke tomme ord, og der er sat gang i en process, der er godt gennemtænkt. Bestyrelsen må jo kunne se, at økonomien kan hænge sammen til det.

Hvad gør de så, hvis vi rykker op et år for tidligt? :)

Kampen i går:
Holdet spiller en rigtig god kamp, indtil HB Køge får reduceret, så gik der lidt krampe i spillet, lidt panik. Det forsvandt igen ved 3-1, og kom igen ved 3-2.
Vi har alt spillet, men har svært ved at score - det er vores midtbane der laver målene. Bjur, From og Muamar er ret tandløse. Det skal der ændres på.

Og så sætter Gammelsmølf altså igen en streg under at han ikke er færdig.
5 mål i sæsonen i 9 kampe - det er godt gået, og Ankersen komme altså med en energi og agressivitet de unge kunne lære noget af. Han udtryk og attitude da han brænder den kæmpechance, lige inden han scorer, er guld værd :)

Mikael Maden er på vej op - den lille mand fylder godt på banen, og har 3 store chancer - og scorer også. Fuldt fortjent at han starter. Mon ikke han gør det i de næste kampe?

Peter Bjur er dygtig, energisk, men han mangler slutproduktet. Han skal simpelthen snart score. Begynder han på det, så er han vigtig for holdet, men som offensiv spiller, skal der altså mål på kontoen.

Vores nye skotte, lavede lidt for meget TV-show. Han var chanceløs ved målene, men han må godt pakke den lyst til at vise sig frem, langt væk. Der skal ikke dribles i eget felt! Han har måske set lidt for meget til Martin Dubravkas tid i EfB - manden var verdensmester i TV-redninger.

Og nu gider jeg ikke høre mere om hvor elendige vi er. Hvis vi er så dårlige, og samtidig ligger på en delt 1. plads, så må holdene under os jeg være lige til at skylle ud i lokummet. Nej, giv dem nu kredit for at være gode, for at være et tophold i 1. div - for det ER de. Tabellen lyver aldrig.

Udfordringen fra nu af, bliver at kunne tage point fra de gode hold, ikke kun de mindre gode. Vi skal vinde nogle kampe over de andre top-6 hold.
Det mislykkedes totalt i sidste sæson, derfor var vi meget langt fra andet end en sidsteplads i slutspillet, så det skal de gøre bedre i denne sæson.
Det er ikke gået godt indtil nu. Vi taber til Kolding, Lyngby - vi møder Hillerød og Horsens i de næste to kampe, begge gange på udebane - hvis vi kan hente point der, så er vi godt på vej. 2-3 point i de 2 kampe ville absolut være godkendt, og ikke mindst så vil en ond cirkel være brudt.

Jeg er positiv med pil opad!
Jep.
Der var mange positive momenter at tage med i går, selvom kampen selvfølgelig aldrig måtte blive spændende.

McCrorie virker bare til at have en helt, helt anden autoritet end Kasper Kristensen. Markant bedre med bolden, præcise udspark og igangsætninger og ingen fumlerier.

Maden spiller en rigtig fin kamp. Vigen spiller en fin kamp og skiller sig rigtig godt af med bolden.

Troelsen spiller godt - han må på et tidspunkt tiltrække sig opmærksomhed fra større adresser, så jeg synes det ville give rigtig god mening at forlænge hans kontrakt, hvis det er muligt.

Flot, flot indhop af Noah Strandby. Han har sgu noget x-factor - og må kandidere stærkt til at få mere spilletid.

Positivt også, at vi - trods alt - formår at forsvare en føring hjem.

Alligevel bliver vi fanget i ubalance en del gange. 2-1 målet kunne godt ligne offside. 3-2 målet er også lidt stolpe ud. Der var en del sjusk med bolden særligt fra forsvaret og frem - og som Ole Bruun rigtigt skriver, hvorfor skal der spilles smart med hælafleveringer i den sidste fase. Og så mangler der noget timing i det chanceskabende spil.

Nu har vi så en landskampspause til at få trænet godt og få alle klar.

John er et helt ubeskrevet blad, men det bliver godt at få et alternativ på midtbanen med en stor arbejdsradius - og et alternativ helt fremme i Gyamfi, som i sådan en kamp som i går kunne have været guld værd at sætte ind.

Uenig vedr. Ankersen, han sparker den flot ind, men brænder derudover en kæmpe chance og er ret usynlig - når vi har en spiller med Strandbys kvaliteter på 19 år, så er det ham der skal forrest i køen.
Annonce